Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabrikationen af Brom i Stassfurt - Indvinding og Fremstilling af Svovl paa Sicilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at betræde Localet. Der findes desuden særegne Indretninger,
som gjøre det muligt for ham at hælde Bromet saavel fra de
Woulff’ske Flasker i Retorterne som fra Forlagene i de til
Forsendelse bestemte Flasker, uden at han træffes af
Bromdampene, som udvikle sig rigeligt under denne Operation.
Overhældningen foregaaer i Trækasser, gjennem hvilke
Fabrikskorstenen suger en kraftig Luftstrøm; men Arbeiderne faae
snart en saadan Færdighed, at de nøies med at tilbinde
Aandedrætsorganerne med et fugtigt Klæde uden at benytte sig
af Ventilationsindretningen.
Bromet pakkes i Stassfurt i stærke Glasflasker paa 2,5
Kilogramer. De godt indslebne Propper overgydes med
Schellak, luteres derpaa med Leerkit og overbindes med
Pergamentpapir. 4 eller 12 saadanne Flasker pakkes i en Kiste.
(Wagner, Jahresbericht der chemischen Technologi für 1874,
S. 369).
A. T.
Indvinding og Fremstilling af Svovl paa
Sicilien. Siciliens svovlførende Lag henhøre til den miocene
Tertiærformation. De ere udbredte over en stor Deel af Øen;
den største Længde fra Øst til Vest udgjør 160-170
Kilometre, den største Brede 85-90 Kilometre. Indenfor dette
store Gebet optræder Svovlformationen gruppeviis. De ældste
Bjergarter i Systemet ere Sandsteenslag, som hvile paa Gneus
og Skifer. Paa disse Sandsteen hvile Mergellag, som skuffende
ligner Keupermergel; derpaa følger Kalksteen af Jura- og
Kridtformationen, eocen Nummolitkalk med en eiendommelig
hullet Kalksteen. Paa den sidste hviler hvid
Foraminifer-Mergel (en Havdannelse), derpaa følger et lidet mægtigt Lag
af Poleerskifer (Tripelse) og derpaa det svovlførende Lag,
en kalkagtig Mergel, der snart har mere leeragtig, snart mere
kalkagtig Charakteer. Svovlformationen dækkes i
Almindelighed af kolossale Gipsmasser, hvorpaa der atter hviler
Foraminifer-Mergel. Derpaa følger pliocene Dannelser (blaaligt Leer
og gule Muslingbreccier).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>