Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Staalbronce til Støbning af Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eensartetheden søgte man at opnaae ved at afkjøle Kanonen
under Støbningen ogsaa indvendigt ved at anbringe en
rørformig Kjerne, som blev afkjølet ved Circulation af koldt Vand
eller compriment Luft, eller ved i Coquillen at sætte en
mindre massiv Metalcylinder, som da efter stedfunden Støbning
blev udboret. Den sidste Methode gav et godt Resultat, og
bedst med en massiv smedet Kobbercylinder; denne gjordes
50mm tyk, og man fik paa denne Maade ganske rene Stykker
af 300mm Længde,
De støbte Stykker blev nu bearbeidede paa følgende Maade.
De 260mm tykke og 300mm lange Stykker bleve udborede
indvendigt til en Diameter af 80mm, og derpaa ved den
forreste Ende afdreiede til en Tykkelse af 180mm. De bleve
derpaa stillede verticalt paa et ringformigt Underlag og
centralt under en hydraulisk Presses Kolbe, som blev drevet ned
gjennem Udboringen. Overfladen af Pressekolben, som var af
godt hærdet Staal, dannede en fortil svagt tilspidset Kegle,
saaat den ved at drives igjennem den snevrere Boring
successive udvidede denne. Da Modstanden voxer med Rørstykkets
tiltagende Udspænding, maatte Differenserne mellem
Tvermaalene af Kolberne og den sidst fremstillede Boring bestandigt
aftage. Paa denne Maade blev der nu anvendt 6 Kolber efter
hinanden, af hvilke den første var 2mm, den sidste ½mm
større end den sidst fremstillede Boring. Den indre Diameter
af det til 80mm udborede Rørstykke blev herved forstørret
til det normale Maal af 87mm eller 8,75 Procent, medens den
ydre Diameter kun blev forstørret c. 2 Procent. Den saaledes
behandlede Bronceflade havde samme Haardhed som
Kanonstaal, var speilglat og skal blot have Skruegangene indskaaret.
Paafaldende ved disse Forsøg var den Omstændighed, at
ogsaa ved den udenfra afdreiede, altsaa i sin Modstandsevne
svækkede Rørende det samme Resultat med Hensyn til
Haardhed blev opnaaet, hvilket hentyder paa, at der kun lidt bliver
lagt Beslag paa Kanonrørets ydre Metallag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>