Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobber-Staal-Traad anvendt til Telegraphledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Strimlen gjennem et Trækjern, men paa Veien til dette
gaaer Kobberstrimlen først gjennem en anden Trækaabning,
der giver den en foreløbig halvrund Krumning, saaat den ved
Trækningen bagefter let lægger sig omkring Staaltraaden. Ved
denne Trækning blive begge Længderandene af den allerede
halvrunde Strimmel lagte fuldstændigt op til hinanden; den
saaledes opstaaede Søm løber dog ikke parallel med Traadens
Axe, men danner en steil Spiral, fordi Traaden dreies lidt
under Trækningen. Ved den Varme, som udvikles under
Trækningen, bliver Tinnet flydende, og derved loddes Staaltraaden
og Kobberstrimlen sammen til et Hele, som udmærker sig ved
ringe Vægt, stor Styrke og betydelig Ledningsevne for
Elektriciteten.
Hvor store Fortrin Kobber-Staal-Traaden besidder fremfor
Jerntraaden, fremgaaer af en Tabel, hvor de to Traadsorters
Metal og Vægt er opført for samme Ledningsevne; tillige ere
Kobber-Staaltraadens Priser opførte. Exempelviis skal heraf
blot anføres, at man faaer samme Ledningsevne, naar man
istedetfor en Jerntraad af 6 og 3 Millimetres Tvermaal tager
en Kobberstaaltraad af Tvermaal henholdsviis 3,25 og 1,75
Millimetre og at denne sidste koster henholdsviis 15 og 6½
Pund Sterling pr. »Statute mile«, eller 1760 Yards leveret frit
ombord i London; og medens Jerntraaden af den omtalte
Længde veier 770 og 193 engl. Pund, veier Kobber-Staaltraaden
kun 244 og 65 Pund; den sidste har dog en Styrke, naar den
udsættes for Træk, af henholdsviis 1670 og 458 engl. Pund.
Vægten af den almindelige Jerntraad er i det Hele taget
ved samme Ledningsevne omtrent 3 Gange saa stor som
Kobber-Staal-Traadens. Men denne ringe Vægt er en betydelig
Fordeel ved Bygningen af Telegraphlinier, navnlig hvor
Transporten er kostbar, idet der i Transportomkostninger spares 67
Procent.
Desuden er Bygningen af Linierne med
Kobber-Staaltraad billigere, fordi den ringe Vægt medfører Besparelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>