Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nye thermoelektriske Batterier til industrielt Brug - Fugtig Lufts Gjennemstraalelighed for Varme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
elektromotorisk Henseende kraftigste Stoffer. (Efter en Beretning
af du Moncel i Bull. soc. d’encouragement, 1875, S. 234,
hvor Apparatet er aftegnet).
A. T.
Fugtig Lufts Gjennemstraalelighed for
Varmen. Det Spørgsmaal, om fugtig Luft absorberer
Varmestraaler eller lader dem gaae uhindret igjennem, var en
Tid lang Gjenstand for Strid mellem Tyndall og Magnus
(s. dette Tidsskrift, 1ste Aarg., 1862, S. 102, 107 og 302, 2den
Aarg,, 1863, S. 110, og 4de Aarg., 1865, S. 33). Den første
havde fundet, at Vanddamp absorberede Varmen, medens
Magnus ikke kunde finde en saadan Absorption og forklarede
Tyndall’s afvigende Kesultater ved en Condensation af Vanddampene
paa Væggene af det Bør, som indeholdt den fugtige Luft, ved
den af ham paaviste »Vaporhæsion«. Ogsaa i Tyndall’s sidste
Forsøg, hvor den fugtige Luft ikke fandtes i Rør, men frit i
en mellem Varmekilde og Thermosøile opstigende Strøm, var
en Fortætning ikke udelukket, da han havde anbragt en Skjærm
over den fugtige Strøm, paa hvilken, ligesom paa Rørets Vægge,
en Vaporhæsion kunde finde Sted.
Da Afgjørelsen af dette Spørgsmaal er af stor Vigtighed
for Meteorologien, har J. L. Hoorweg foretaget en Række
Forsøg i dette Øiemed; Forsøgene skulde udføres i fri Luft,
forat enhver Forstyrrelse ved Dampens Fortætning eller
Varmens Tilbagekastning kunde være udelukket, l dette Øiemed
forbandt han en almindelig Mellom’s Thermosøile med et
følsomt Galvanometer; tilhøire og tilvenstre for Søilen vare
Varmekilderne opstillede saaledes, at Galvanometrets Speil ikke led
nogen Afvigelse. Mellem hver Varmekilde og Søilens
tilsvarende Side blev der nu opstillet en Cylinder, og den ene fyldt
med Chlorcalcium, den anden med befugtede Kiselstene. Blev
der nu blæst Luft gjennem denne Cylinder, opstod paa den ene
Side af Søilen en tør, paa den anden Side en fugtig
Luftstrøm, og var Gjennemstraaleligheden (Diathermansien) ulige
stor, maatte Galvanometret gjøre et Udslag. De første Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
