Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovlkulstof-Industriens nuværende Standpunct
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middel-Rødglødhede, lede Dampe af ijørt Svovl til Kullene og i rette
Tid fjerne Resterne af Svovl og Kul fra Apparatet.
Den saaledes vundne saakaldte raae Svovlkulstof finder
ingen Anvendelse som saadan. Den indeholder foruden 10 Proc.
(og ofte endnu mere) frit Svovl, tillige Svovlbrinte og i ethvert
Tilfælde endnu flere Legemer, Forbindelser af Svovl, Kulstof
og Ilt, som fortjente en nøiere Undersøgelse. Uden saadanne
Legemers Existens vilde den betydelige Luftudvikling ved
Destillationen eller det 25 Proc. udgjørende Tab være uforklarligt.
Ved ligefrem Destillation, selv om den gjentages 20 Gange,
faaer man ikke noget reent Product. Da derfor Bonière
skulde bruge reent Svovlkulstof eller dog et saadant, som
fordampede uden Rest, construerede han et Rectificationsapparat,
i hvilket Svovlkulstof-Dampede successive maatte gaae
igjennem Opløsninger af Kalihydtat, Jernforilte og Kobbertveilte.
Seifferth fik et godt Product, rigtignok i meget ringe Mængde,
ved at fortætte Dampene ved en Regn af frisk koldt Vand.
Deiss foreslaaer i samme Øiemed Natronhydrat, Chlorvand
og Chlorkalkopløsning. Sidot foreslaaer at ryste det eengang
rectificerede Svovlkulstof, med reent Qviksølv. Meget reent
Svovlkulstof faaer man ved hyppigt gjentagen Afdestillation fra reen
Olie; saalænge Rensningen endnu ikke er fuldstændig, antager
Olien en meget modbydelig Lugt og bliver svovlholdig.
Derved er Svovlkulstoffet ogsaa kommet i langt slettere Ry end
det fortjener. Reent Svovlkulstof lader sig atter fuldstændigt
uddrive af Olien.
De Egenskaber ved Svovlkulstoffet, som meest komme i
Betragtning ved Anvendelsen, ere dets Opløsningsevne for Olier,
Fedtstoffer, Harpixer, Tjære, Svovl, Phosphor o. a., dets
Tungtopløselighed i Vand (som af Sestini er bestemt til 1/100, men
tidligere blev sat langt lavere), dets Vægtfylde (som er større
end Vandets), dets lave Kogepunct (46° C), Dampenes betydelige
Volumenvægt (36 Gange Brintens), dets lave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
