Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsøg over Isens Plasticitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den hele Sænkning, d. e. den fra Buens Midte paa Chorden
fældede Perpehdiculær, beløb sig altsaa til 23,5mm, hvilket i
Forhold til Chordens Længde 51cm maa kaldes betydeligt og
i hvert Tilfælde leverer Beviis for, at Isen ikke er saa absolut
ueftergivende mod Strækning og Træk, naar dette blot virker
langsomt nok. Pfaff har derpaa ogsaa forsøgt at bestemme
Isens Udvidelse ved Træk. Til et Iisprisme af samme
Dimensioner som det nys omtalte hængtes en Vægt af 3 Kilogram,
og det Hele blev i 7 Dage overladt til sig selv, netop i de
samme Dage fra den 11. til i den 17. Februar. Vægten var
ophængt paa den Maade, at der 3cm fra Enderne ved en heed
Metaltraad var boret et Hul og trukket en Snor gjennem
samme. Den 16., da Temperaturen steg, foranledigede Isens
Blødhed, at Snoren efterhaanden skar igjennem. Dog kunde
inden den Tid paavises en Strækning af Isprismet lig 1mm, som
maaltes ved Hjælp af to Mærker, bestaaende af to spidse i
Isen indfrosne Træstykker, som kun ragede frem med Spidsen.
Ved Snorens Gjennemskjæring bleve ogsaa disse Mærker
forandrede i deres Beliggenhed, saaat den yderligere Strækning,
indtil Sønderrivning fandt Sted, ikke kunde bestemmes.
Ogsaa her viste det sig altsaa, at et Træk, som fortsættes
i længere Tid, selv naar det er lille, strækker Isen, og at den
altsaa i Nærheden af sit Smeltepunct ligesom andre Legemer
viser sig eftergivende saavel mod Tryk som mod Træk, men
at den navnligt udsat for Tryk i Nærheden af Nul maa ansees
for et eminent plastisk Legeme.
Gletschernes Bevægelsesphænomener ville derfor nu ogsaa
synes mindre paafaldende, ligeledes vil Isens Forhold mod
Tryk ved forskjellige Varmegrader kaste et nyt Lys over det
Factum, at Bevægelsens Hurtighed stiger med Temperaturen.
Da Gletschersnee og Luften over samme idetmindste i
Sommermaanederne besidder en Temperatur, som kun er lidet
forskjellig fra Frysepunctet, er altsaa et meget lille Tryk
tilstrækkeligt tii at sætte den i bevægelse, og den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
