Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandglassets Anvendelighed i Bygningstechniken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens Glasuren med vedhængende Stykker af Kjærnen stødes
af. Pottemagere vide meget godt, hvormeget en Glasurs
Holdbarhed afhænger af en Harmoni mellem denne og den
indre Masse, hvilken man først kommer efter ved flere Aars
Erfaring.
Er det nu allerede meget usikkert at overtrække en for
Veiret udsat Bygningssteen med en Skorpe, som forholder sig
heelt forskjellig fra Kjærnen, kommer her desuden i
Betragtning, at Vandglasset ikke som saadant, ligesom en Fernis eller
Glasur, klæber ved Stenens Overflade, men decomponeres enten
ved Berøring med Materialet eller ved Luftens Kulsyre.
Saalænge denne Decomposition ikke har fundet Sted, udvaskes
Vandglasset af Regnen og flyttes fra det ene Sted af Muren
til det andet. Efter Decompositionen har Muurværket indsuget
næsten alt Kali eller Natron i Vandglasset som kulsuurt Salt.
I tørt Veir vandrer det udad mod Overfladen, hvor det
blomstrer ud, i Regnveir vandrer det tilbage, og Resultatet er, at
de lavere Dele af Muren mættes med Sodaopløsning, som
indleder Salpeterdannelsen og fremkalder Vegetation af Svampe.
Det uregelmæssigt fordeelte hvide hindeagtige Overtræk
af Kiselsyre paa Mure, fremkommet ved at Regnen har
bortvasket Vandglasset, giver Muren et uskjønt Udseende, som
endnu forværres ved Udblomstringer af det kulsure Natron.
Troer man altsaa at forskjønne Muurfladen samtidigt med at
gjøre den haard, bliver man altsaa høiligt skuffet. Ved en
sparsom Anvendelse af meget fortyndet Vandglasopløsning
fremtræde de ovenomtalte Mangler ikke saa paafaldende, men
Steenmassens Hærdning er i samme Forhold ringe og uden
paaviselig Nytte.
Hvad der er blevet sagt om Strygning af Muurstenene
med Vandglas, gjælder ogsaa Behandlingen af Muurpuds med
dette Middel. Indeni Bygninger, beskyttet mod Regn og
Frost, gjøre de med Vandglas mættede Flader i første Øieblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>