Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Brændslets Nyttevirkning ved Kraftmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det mindre Brændselforbrug svarer til de kraftigste, det
større til de svagere Dampmaskiner. Den anførte Middelværdi
for 25 engl. Locomobiler stemmer med den sædvanlige
Antagelse, at disse Maskiner pr. Time og Hestekraft behøve
3-8,5k Steenkul. Hvor betydeligt dog disse Værdier kunne
variere, viste en Prøve med Locomobiler og Dampmaskiner,
bestemte for Landbruget, paa Udstillingen i Oxford i 1870
(s. Dingler’s Journal, Bd. 198, S. 538). Ved Locomobilerne
laae Forbruget af Steenkul nemlig mellem l,69k (Clayton og
Shuttleworth) og 12,53k (Eagle), og udelukkes de to sletteste
Maskiner, var Forbruget i Gjemmensnit ved 9 Locomobiler
2,36k. Ved fem stationære Maskiner varierede disse Værdier
kun mellem l,87k (Clayton og Shuttleworth) og 2,78, og
Middeltallet var 2,32k. Disse Middeltal ere mindre end de
ovenanførte, men herved maa erindres, at der paa saadanne
Udstillinger i Reglen kun figurere ualmindelig heldigt
construerede og nøiagtigt udarbeidede Maskiner, som blive betydeligt
dyrere end de, som gaae i Handelen. Hvis forøvrigt en
Angivelse af Radinger (»Dampfkessel der Wiener
Weltausstellung«, S. 86) staaer til Troende, at i England enkelte
Fabrikanter levere Locomobiler, som kun behøve 1k Steenkul
pr. Hestekraft (maalt ved Bremsning), saa er en saadan
Nyttevirkning kun mulig ved Maskiner, som ere construerede, udførte
og betjente paa den fortrinligste Maade. Ved en saadan
Maskine vilde Forholdet mellem Brændslets effective og
theoretiske Nyttevirkning være 9 Procent. Denne Værdi naaes ellers
blot ved de største og bedste faststaaende Dampmaskiner, t. Ex.
ved Vandpompemaskinen i Old-Ford, London, med en
Dampcylinder over 2m i Tvermaal og en Stempelvandring af 2,5m,
medens Nyttevirkningen aftager med Maskinens Kraft. Ved
smaa Dampmaskiner er Nyttevirkningen altid ringe.
Ved Dampmaskinerne er Brændslets ringe Nyttevirkning
betinget af selve Maskinens Construction. Saalænge vi maae
lade os nøie med det nu i Praxis indførte Watt’s System, maae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
