Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 / 73 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Brændslets Nyttevirkning ved Kraftmaskiner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Harlemmer-Havet, hvis Cylinder har et Tvermaal af 3,7^m),
medens Maskiner af Middelkraft eller ganske svage blive langt
tilbage og frembyde ringere Fremskridt i Sammenligning med
Watt’s ældre, end man pleier at antage, Maskiner som de,
der vare udstillede i Paris 1867 af Farcot, som kun skulle
have brugt 1^k Steenkul pr. Hestekraft i Timen, eller det af
Radinger omtalte Locomobil paa Udstillingen i Wien, som
ligeledes skal have nøiedes med denne ringe Mængde Kul, høre
bestandigt til Undtagelserne. Tilmed varierer Nyttevirkningen
langt stærkere end man skulde troe efter Maskinvæsenets
nuværende Standpunct. Et Exempel vil være tilstrækkeligt. Paa
Udstillingen i Oxford i 1872 var der udstillet Locomobiler, som
krævede 15 og endogsaa 27 Pd. Steenkul pr. Time og
Hestekraft, medens det bedste nøiedes med 3,7 Pund. Ved stationære
Maskiner varierede dette Forbrug mellem 4 og 6 Pund. Hvor
stor Indflydelse forøvrigt Betjeningen har, viste Vædde-Fyringen
i Mulhouse og Valenciennes, hvor med samme Kjedel og samme
Sort Steenkul den ene Fyrbøder fordampede 8,4^k, den anden
kun 4,5^k pr. Kilogram Steenkul. Præstationerne fra 19
Fyrbødere, som concurrerede i Valenciennes, varierede mellem
disse Størrelser, og kun 7 formaaede at fordampe mere Vand
end Steenkullenes 6-dobbelte Vægt. Ved en Væddefyring i
Glarus i November 1871 fordampedes som Maximum 7,78^k Vand
pr. 1^k Steenkul, men i Gjennemsnit formaaede man kun at
fordampe 6,7^k.

Efter Hirn blev Dampmaskinernes Nyttevirkning ved
Benyttelse af overhedet Damp forøget 20-30 Procent, efter
Warsop og Parker ved Tilførsel af Luft, som er blevet
ophedet i Ildkanalerne, ind i Damprummet, 25-45 Procent.
Rigtigheden af disse Angivelser forudset, maatte ved gode
Constructioner 1^k Steenkul kunne præstere 162000 til 196000,
og Varmens Nyttevirkning saaledes stige til 5,2 à 6,5 Procent
ved Maskiner af Mellemstørrelse.

Tabellen viser fremdeles, at de nuværende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>