Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egenskaberne ved det metalliske Cerium, Lanthan og Didym - Humussyrens Qvælstofholdighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lys, som kagtes tilbage af polerede Plader af Didymmetal,
viser ikke de Absorptionsstriber, som Didymoxydulet lader
komme tilsyne under samme Omstændigheder. Over
Glassmeltelampen smelter det under et Lag af Chloralkalier meget
vanskeligere end Cer eller Lanthan. Omsmeltede Stykker
viste Vægtfylden 6,544.
I den thermoelektriske Spændingsrække indtager
Ceritmetallerne mellem Temperaturerne 0° og indtil 200° C. følgende
Stilling: Jern, Lanthan, Cerium, Didym, Magnium. Med
reent Vand som virksom Vædske ordne de sig paa følgende
Maade i Spændingsrakken: Zink, Cer, Lanthan, Didym,
Magnium. De ere altsaa mere eløktropositive end Zink, men mere
elektronegative end Magnium. (Der Naturforscher, 1876, Nr. 6,
efter Poggendorffs Annal d. Physik, Bd. 156, S. 466).
A. T.
Om Humussyrens Qvælstofholdighed. I
Humussyren, som man i Almindelighed fremstiller af Agerjord
eller Tørv, har man fundet meget forskjellige Mængder Qvælstof,
Mulder t. Ex. mellem 2,5 Og 3,8 Procent. Alligevel veed
man, at Humussyren er dannet af Cellulose, som er qvælstoifri.
Det laae derfor nær at formode, at den paa den anførte Maade
vundne Humussyre ikke har været reen; men ogsaa aldeles
reent fremstillet Humus viste sig ifølge Analyser af Hermann
qvælstofholdige naar den var fremstillet i fri Luft, saaat denne
Chemiker udtalte den Anskuelise, at det Qvælstof, man finder
i Humussyren, stammer fra den atmosphæriske Luft.
En saadan Absorption af luftformigt Qvælstof ved
Humussyren er af saa fremragende Betydning for Agerjordens Chemi,
at det var nødvendigt at prøve den experimentalt, og E. Simon
har i dette Øiemed anstillet en Række Forsøg paa
Landbrugs-Stationen i Gembloux, hvilke nu skulle omtales.
Naar man efter at have fjernet de fleste Mineralsubstanser
ved en svag Sjyre, tilbereder et ammoniakalsk Udtræk af Tørv,
faaer man efter Afdampning en glindsende sort, meget skjør
Substans, som er let opløselig i Vand og reagerer neutral; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
