Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Moleculerne i de isomeriske og allotropiske Legemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller polymorphe; disse kalder man allotropiske. Vise derimod
sammensatte Legemer Polymorphismus, taler man om Isomerier.
De fleste allotropiske Tilstande hos Grundstofferne kunne
overføres til hinanden enten ved Ændringer i Temperaturen eller
ved andre Indvirkninger, som forandre den moleculære Ligevægt,
t. Ex. Ridsning, som forvandler det monokliniske Svovl til
rhombisk. I Almindelighed frembringes disse Ændringer ved
Indvirkninger, som ved andre Forbindelser frembringe en
Dissociation eller en forskjellig moleculair Ligevægt.
Disse Ændringer af de dimorphe Substanser kunne nu
forklares enten ved den Hypothese, at hver af disse
krystallinske Former besidder en særegen Moleculairstørrelse, eller
ved den Antagelse, at der mellem et lige Antal Atomer, som
tilsammen danne Moleculet, kunne existere forskjellige
Ligevægtstilstande. Denne sidste Opfattelse har Wislicenus
fremsat; men man maatte da, for at forklare alle allotropiske
Former, give mange Substanser en langt betydeligere
Moleculairstørrelse, end hidtil har været Tilfældet; thi man kan
vanskeligt forestille sig, hvorledes de forskjellige Modificationer af
Svovl, Phosphor osv. ellers kunde forklares paa denne Maade.
Smit troer meget mere, at det eneste Middel til at
forklare disse Facta bestaaer i at antage en anden
Moleculairstørrelse end den hidtil adopterede, d. e. antage, at de
krystallinske Moleculer ere Polymere af
Dampmoleculerne, og at en forskjellig Grad af
Polymerisering er Aarsagen til Dimorphismus og Allotropi.
Naar vi ville udtrykke denne Idee i Formler, maa t. Ex.
det hexagonalt krystallinske Vand udtrykkes ved m(H2), det
rhombiske Vand ved n(H2). Det er ikke umuligt, at i dette
specielle Tilfælde m og n ere lige, og at vi her have at gjøre
med en blot geometrisk Isomeri. Naar m og n ere lige, er
ogsaa Smeltepunctet for de to Modificationer eens; have m og
n forskjellige Værdier, er det muligt, at Smeltepunctet for det
rhombiske Vand ikke ligger ved 0°, men ved en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
