Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Om Neutralisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besidder suur Roaction, ude af Betragtning, da er for den
næste Syre, Arsensyrlingen, Neutralisationsvarmen 13780c
(Berichte d. d. chem. Gesellschaft, Bd. 7, S. 935); men ogsaa
denne Syre viser i vandig Opløsning næppe nogen suur Reaction.
Derimod viser Svovlbrintesyren, Chlorundersyrlingen,
Borsyren, Kulsyren og Salpetersyrlingen en tydelig
suur Reaction, og deres tilsvarende Neutralisationsvarme udgjør
for Svovlbrinten 15500c for de øvrige i Gjennemsnit 20000c.
Større Værdier vise Chromsyre, Ravsyre, Viinsyre og
Citronsyre, hvis Neutralisationsvarme ligger omkring 25000c,
men det absolut største Antal Syrer viser en
Neutralisationsvarme, som ligger omkring 27000c. Hertil høre Brinte- og
Iltesyrerne af Chlor, Brom og Jod, Salpetersyren,
Svovlundersyren, Chlorplatin- og Chlortinsyrerne,
Æthersvovlsyrerne, Fluorsiliciumsyre,
Orthophosphor- og Orthoarsensyre, Myresyre, Eddikesyre og
mange andre; den høieste Værdi, som er fundet for disse Syrer,
er 27500c.
Kun et ringere Antal Syrer viser en større
Neutralisationsvarme , dette er Tilfældet med Oxalsyre, Phosphorsyrling,
Metaphosphorsyre, Svovlsyrling, Phosphorundersyrling,
Selensyre, Svovlsyre og Fluorbrintesyre, som besidde en
Neutralisationsvarme, der ligger mellem 28300 (Oxalsyre) og 32500
(Fluorbrintesyre).
Det er vanskeligt at paavise en simpel Aarsag til
Forklaring af denne ulige Neutralisationsvarme. Vel vise de
Syrer, hvis normale Salte have en alkalisk Reaction, i
Almindelighed en ringere Værdi end de, som danne neutralt
reagerende Salte, men denne Regel er ikke uden Undtagelser;
saaledes vise Phosphorsyrling og Metaphosphorsyre en betydeligt
høiere Neutralisationsvarme end Chlorbrintesyre og
Salpetersyre. Fremdeles kunde man, fordi der optræder mange
een-basiske Syrer i Gruppen med 27000c til Neutralisationsvarme,
slutte til en Sammenhæng med Syrens Basicitet; men deels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>