Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Om Neutralisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Charakteer og tilmed af omtrent samme numeriske Værdi,
saa maa ogsaa Toluidinets Charakteer slutte sig til Anilinets,
hvilket ovenfor er blevet bekræftet ved Neutralisationsforsøg.
Men ganske anderledes forholder det sig, naar Brinten
substitueres af et negativt Radical; thi da stiger det nye Radicals
negative Charakteer. Berthelot fandt t. Ex.
Neutralisationsvarmen for Pikrinsyren (Trinitrophenol) og Natron beregnet
for 2 Æqvivalenter lig 27600c, d. e. lig den for Fleertallet
af stærkere Syrer normale Neutralisationsvarme, medens
Carbolsyre kun viste 14800c.
De homologe Rækker indeholde derfor beslægtede
Legemer, fordi de differere med Størrelsen n.CH2, og fordi
Partiklen CH2 maa betragtes som neutral; Legemets Charakteer
forandrer sig kun umærkeligt, naar dette Led optages i det
Kulstoffet indeholdende Molecul.
De aromatiske Aminers mindre basiske Charakteer viser
sig allerede deri, at de næsten fuldstændigt uddrives af deres
Forbindelser ved Ammoniak, medens paa den anden Side
Ammoniak næsten fuldstændigt uddrives af sine Forbindelser
ved de endnu stærkere Hydroxylbaser, saasom Kalihydrat.
f. Neutralisationsvarmen for de iltholdige
organiske Baser.
Hydroxylamin har blandt de herhen hørende Legemer
den simpleste Sammensætning. Det slutter sig forsaavidt til
de aromatiske Aminer, som det kan tænkes opstaaet af
Ammoniak ved Substitution af det negative Radical HO istedetfor
det ene Brintatom. Det var derfor at vente, at ogsaa her,
ligesom ved de aromatiske Aminer, Ammoniakens
Neutralisationsvarme formindskedes ved Substitution af dette negative Radical;
Forsøget har fuldstændigt bekræftet denne Forventning. Af
mine Undersøgelser over Hydroxylamin, som jeg ret snart skal
publicere, fremgaaer, at Hydroxylaminets Neutralisationsvarme
med Chlorbrintesyre for 2 Ækvivalenter kun udgjør 18500c,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>