Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Om Neutralisationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Kalium til -6810c for Thalliumhydrat. Husker man
fremdeles paa, at foruden de simple Baser (Lithium-, Natrium-,
Kalium-, Thallium-, Barium-, Strontium- og Calciumhydrat)
ogsaa de mere sammensatte Baser, saasom
Tetramethylammonium-, Triæthylsulphin- og Platodiaminhydrat, der besidde en
lignende Constitution, i vandig Opløsning besidde nøiagtigt
samme Neutralisationsvarme som hine, saa kan man vel næppe
tvivle om, at det er den eensartede Constitution af disse Basers
vandige Opløsninger. som begrunder den ligestore
Neutralisationsvarme.
Da nu Baserne i Magnesiarækken i alle deres Egenskaber
slutte sig langt nærmere til hinanden end Tilfældet er med
Alkalierne og de alkaliske Jordarter eller ogsaa med Kali og
Natron, kan det næppe synes voveligt at have den Mening, at
den sande Neutralisationsvarme for Baserne af Magnesiarækken
er eens, og at deres ulige Opløsningsvarme er Aarsagen til
Forskjelligheden i deres tilsyneladende Neutralisationsvarme.
Men naar denne Antagelse gjøres, er der det Spørgsmaal
at besvare, hvor stor er den sande
Neutralisationsvarme for Baserne af Magnesiarækken, d. e. naar
Baserne existerede som vandige Opløsninger?
Ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal er Magnesiaens
Forhold af særlig Betydning; thi medens Magnesia selvfølgeligt
kan tjene som Typus for de øvrige Baser, slutter den sig saa
nær selv til de alkaliske Jordarter som vel muligt, og
betragtes ofte som henhørende til samme. Magnium, Calcium,
Strontium og Barium slutte sig ligesaa nøie til hinanden som
Natrium, Kalium, Rubidium og Cæsium; saaledes ere Atomtallene
for de to Rækker
24 - 40 - 87,6 - 137
23 - 39 - 85,5 - 133.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>