- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 /
191

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Temperaturen i de høiere Luftlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget hurtigt i de høieste Lag og faldt ligesaa hurtigt, saaat
Thermometrets Angivelser ikke kunde svare til de virkelige
Temperaturer og det af Aflæsningerne under Stigningen afledede
Middeltal var høiere end det ved Dalingen fundne.

Ikkedestomindre ere de af Glaisher samlede Tal af meget
høi Værdi, og omend de Slutninger, som han udleder af samme
med Hensyn til Temperaturens Aftagen med Høiden ikke ere
rigtige, da Høiderne ere beregnede efter Formler, som ikke
have strengt gyldige Forudsætninger til Grundlag, saa
frembyde de dog Data for Beregningen af det Forhold, som
bestaaer mellem Temperaturerne og Trykket, et Forhold, som
Mendeleef forsøger at slaae fast. Ved Anvendelsen af
Iagttagelserne udelukkes først de Tal, som Glaisher selv ved
Beregningen af sine Middelværdier forbigik paa Grund af deres
Uregelmæssighed; fremdeles de Tilfælde, hvor der har hersket
afgjort varme eller kolde Luftstrømninger, og hvor
Iagttagelserne ere blevne influerede af samme. Ogsaa Iagttagelserne i
taaget, regn- eller sneefuldt Veir maatte udelukkes, fordi
Existensen af Skyer og Nedslag i forskjellige Retninger væsenligt
influerer paa Luftens Temperatur. Tilbage blev endnu en større
Række Iagttagelser, blandt hvilke de vare særdeles værdifulde,
som vare anstillede i meget store Høider, da de frembøde de
største Variationer i Temperatur og Tryk.

Da Glaisher har udført sine Iagttagelser meget hurtigt,
deres Antal er meget betydeligt og en foreløbig Prøvelse havde
givet, at Forholdet mellem Temperaturerne og Trykkene
fremstilles ved en Curve, som er meget nær ved at være en ret
Linie, saa har Mendeleef, for først at udelukke de Feil, som
ere uundgaaelige ved enkelte Iagttagelser, taget Middeltallet
af flere Angivelser, som stode nær ved hinanden med Hensyn
til Trykket og hver for sig vare erholdte enten under
Opstigningen eller under Nedstigningen. En Interpolation mellem
snevre Grændser leverede her Middeltemperaturerne, som svare
til forskjellige Tryk, og gjorde det muligt af dem igjen at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:31 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1876/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free