Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Aarsagen til Gletschernes Tilbageskriden i Alperne - Om Differensen i Himmellegemernes Tvermaal, naar de sees i forskjellige Instrumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til disse Tal, som for sig ere betegnende nok, kan
tilføies, at Plantamour i sine aarlige Oversigter gjentagne Gange
gjør den Bemærkning, at Vintren i Genf er forløbet næsten
uden Snee, og at Rækken af de 8 Aar 1861-1868 navnligt
var mærkværdig, paa Grund af den vedvarende
Temperaturforhøielse. Han betegner ogsaa flere Sommere som
ualmindeligt tørre og varme.
Aarsagen til Gletschernes Tilbageskriden er saaledes klar;
men er denne forhøjede Temperatur i de sidste 15 Aar og
denne store Tørhed i Atmosphæren almindelig i Europa eller
eiendommelig for Alpeegnene? Det vilde være interessant at
afgjøre dette Spørgsmaal. Er det et localt Phænomen, eller
maa det tilskrives en Modification af Solen? Vil denne
Forandring være permanent, eller vil den blive fulgt af en fornyet
Tilbagevenden af Kulde og Fugtighed? Dette er lutter
Spørgsmaal, som Gruner ikke vil optage, men som han
troer at kunne henlede Meteorologernes Opmærksomhed paa.
Her skal blot tilføies, at i Middelalderen havde Alpegletscherne
en mindre Udstrækning end nu, hvilket synes at tyde paa en
vis Periodicitet i Phænomenet. (Der Naturforscher, 1876,
Nr. 17, efter Comptes rendus, Bd. 82, Side 632.)
A. T.
Om Differensen i Himmellegemernes
Tvermaal, naar de sees i forskjellige
Instrumenter. Sammenligner man de Værdier, man har faaet
for Tvermaalet af Venus og Mars, dels under deres Gang
forbi Solen, deels under almindlige Omstændigheder, finder man,
at dette Tvermaal i første Tilfælde altid er mindre end i sidste,
og at de aftage efter en bestemt Lov (i sidste Tilfælde tiltage),
eftersom Aabningen af den benyttede Kikkert bliver mindre.
Denne af Ch. André i Henhold til en Række meget
omhyggelige Iagttagelser paaviste Kjendsgjerning har han bestyrket
ved nedenstaaende Experiment.
I Kjælderen under »Ecole normale« i Paris findes et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
