Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Varmens Benyttelse i forskjellige Ovne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Studier over Varmens Benyttelse i
forskjellige Ovne. Spørgsmaalet om Varmens Frembringelse
og Benyttelse har kun i meget faa Aar været Gjenstand for
literær Debat. Den første betydelige Anvendelse af
calorimetriske Resultater paa techniske Problemer er skeet ved
C. Schinz, hvis »Värmemesskunst« (Stuttgart 1858),
»Documente betreffend den Hohofen« (Berlin 1868) og Revision af
samme (i Dingler, Polyt. Journal, 1870, Bd. 194, S. 307)
frembyde en Fylde af Resultater, som langtfra ere blevne
vurderede efter Fortjeneste. Dertil slutter sig Arbeider af
Lürmann og E. F. Dürre paa den ene Side, og af Bell
og Gruner paa den anden Side, medens Gillot i en speciel
Række af Arbeider over Træforkulning (»Carbonisation du Bois,
Paris«), Vicaire og Krans (»Etude sur le four à gaz de
M. Siemens, Bruxelles 1869«) ligeledes og uafhængigt af
hinanden have beskjæftiget sig med den caloriske Statik.
Blandt de nævnte Mænd er Schinz ubetinget den første,
som har betraadt dette vanskelige Omraade. Ikkedestomindre
er Bell, som er Medeier af Jernværkerne »Clarence Works«
ved Middlesborough og Deeltager i Firmaet Bell i Durham og
Newcastle, gaaet til sine Undersøgelser uden at tage Hensyn
til Schinz’s Arbeider; han opererer ikke med smaa Apparater,
men med sit eget Værks Høiovne, og han beretter i »Iron and
Steel Institute« over Høiovnens Chemi som Resultat af sine
Experimenter. Dette Arbeide har vakt betydelig Opsigt, skjøndt
det i flere Puncter ikke kan taale en streng Kritik, og det er
blevet indført i den tydske Læseverden af den bekjendte
østerrigske Metallurg Tunner. Fremdeles har L. Gruner i Paris
og Akermann i Stockholm specielt beskjæftiget sig med
Høiovnens Chemi og Physik, og de sørgede for en mere
videnskabelig og systematisk Behandling af Sagen.
Gruner offenliggjorde i 1872 i »Annales des Mines«, 7de
Række, Bd. 2, sine »Etudes sur les hauts-fourneaux«, hvor
han væsenligt ikke støtter sig til Schinz’s Resultater og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
