Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Varmens Benyttelse i forskjellige Ovne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Seraing, med 10 Indsatsdøre og Bevægelse mod Varmen, vise
en endnu større Nyttevirkning paa Grund af den enorme
Hurtighed i Fabrikationen. De have været for kort Tid i
Brug, til at der kan gives Meddelelser om Driftsresultaterne.
14) Sveisning og Ophedning af Jern og Staal i
Berøring med Brændslet.
De til Blikfabrikation anvendte Ristherdovne og
Sveisesserne til alle Smedearbeider danne Overgangen til Benyttelsen
af Schaktovne til Glødning og Smeltning af forskjellige
Materialier. Deres Nyttevirkning varierer stærkt med Størrelsen
af den disponible Menneske- eller Maskinkraft, som de arbeide
Haand i Haand med. Lader der sig ved alle Varme- og Sveisovne
paavise en saadan Afhængighed, spores denne dog paa Grund
af den store Production og den ringe Afvexling i Formerne af
det færdige Product ikke saa stærkt som ved Sveis- og Smedeild
for Facon- og Haandsmedning.
Det aabne Lancashire-Fyr til Udsveisning af de i
Wallonsmedien vundne Lupper (Klumper), hvilket benyttes
almindeligt i Sverrig, bruger 12-13 Cbfd. Fyrrekul à 7,5 Pd.
pr. 100 Pd. færdigt Product eller 112 raat Materiale.
Nyttevirkningen er da i Forhold til raat Materiale 3,1 Procent.
Et lukket Sveisfyr med Steenkul, som forvandler
Luppejern til Stangjern, viste 8-9 Proc. Nyttevirkning, ligesom
de fleste Sveisovne af mindre Dimensioner.
Varmeovnene med Ristherder (»fours dormants«)
paa Blikvalseværket Espérance ved Lüttich, som brugte Steenkul,
gav følgende Nyttevirkning: ved tykt Blik 8-9 Procent, ved
Benyttelsen af de Lauth’ske Valseværker 15 Proc., ved tyndt
Blik 5-6 Procent. Forskjellen stammer ikke fra Ovnenes
Qvalitet, men fra det ulige hurtige Valsearbeide, idet Ovnen
maa holdes varm hele Tiden.
15) Raajernsmeltning i Schaktovne.
I de hidtil skildrede Smelte- og Ophedningsprocesser (med
Undtagelse af Bessemerretorterne og Ristherderne) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>