Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 / 250 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Varmens Benyttelse i forskjellige Ovne - Varmens magnetiske Æqvivalent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

283^c; den nødvendige Varme Bestaaer efter Gruner i Fjernelsen
af 30 Proc. Vand og udgjør 0,30.637 = 191^c. Nyttevirkningen
er derfor 191:283 eller 70 Procent

Slutningsbemærkning.

Foranstaaende Beregninger over Nyttevirkningen ved
forskjellige Ovnconstructioaer ere i og for sig ikke tilstrækkelige
til at kritisere et Apparat.

For det Første synes det ikke overalt rigtigt at vælge
Brændslets Forbrænding til Kulsyre og Vand alene som Basis
for Beregningen af Nyttevirkningen. Alle Reductionsapparater
maae fra første Færd af udelukkes, og paa samme Maade
mange, som ikke bør virke iltende, hvor altsaa Kulsyren maa
optræde i stærkere Fortynding.

Dernæst maa Varmens Optagelse i det efter Processen
selv afpassede Ovnmuurværk i hvert Fald tages ligesaameget
i Betragtning som Opvarmningen af selve Chargen. Der kan
spares paa samme; men en Inderflade, som rigeligt
svarer til Chargens Minimaloverflade, maa ogsaa
være tilstede.

Af dette Forhold afhænger Størrelsen af
Berøringsfladen mellem Charge og de brændende Gasarter,
som naturligviis er directe proportional med Virkningens
Intensitet.

Disse forskjellige Forhold kunne ikke i hvert Tilfælde
forme sig efter den caloriske Effect, som søges opnaaet; de
ere for det Meste afhængige af den Proces, som skal udføres
og lade sig meget vanskeligt Maale, langt vanskeligere beregne.
Orsat’s Gasanalyseapparat og Siemens’s Pyrometer maa
endnu udføre mangt et Arbeide, førend Varmeapparaternes
Kritik kan faae berettiget Fodfæste. (Dingler, Polyt. Journal,
Bd. 220, S. 247, 322 og 513|).

A. T.

Varmens magnetiske Æqvivalent. Eet af
de mærkeligste Fremskridt i den nyere Physik er det for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>