- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 /
258

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taagesignaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beretter Tyndall. »Luftlaget, som allerede havde viist sig saa
kraftigt til at standse Lyden, laae nu for os. De Lydbølger,
som traf samme, bleve med overraskende Styrke kastede tilbage
mod os. De ikke synlige Apparater stode paa en Klippe 72m
over os, Søen var blank og fri for Skibe, Atmosphæren uden
Skyer, og intetsteds var en Gjenstand synlig, som kunde have
frembragt den iagttagne Virkning. Fra den aldeles gjennemsigtige
Luft kom Echoet, først med en Styrke, som øiensynligt kun
stod lidet tilbage for den directe Lyd, derpaa successive og
jævnt hendøende. Luftechoet iagttoges i ethvert Veir
(overtrukket og klart, stormfuldt og roligt), vexlende i Styrke og
Varighed; flere Dage naaede det ved klar Himmel en forbausende
Styrke.«

Omend Vinden har en stor Indflydelse paa Lydens
Rækkevidde, er dog en tyk Taage, efter Collinson’s Erfaring, sjældent
ledsaget af stærk Blæst;; desuden synes Lyden at trænge ganske
godt igjennem tværs igjennem Vindretningen. I stærk Blæst var
det, saa meningsløst det ogsaa synes, bedst at rette Instrumentet
lige imod Vinden, hvorved denne bar Lyden hen til det Sted,
under Vinden, som skulde beskyttes,

Regn gjorde efter Tyndalls Forsøg Lyden kraftigere;
ogsaa igjennem tæt Hage´l kunde Hornet og Sirenen tydeligt
høres; men da Haglen holdt op og den ved samme fremkaldte
locale Støi formindskedes, var Lyden i 12km Afstand afgjort
tydeligere at høre end ved regnfri Atmosphære i 8km Afstand.
Da efter Tyndall’s Forsøg i taaget Veir Luften, hvori Taagen
svæver, er i høieste Grad eensartet, er det meget sandsynligt,
at Signalerne i Taage ere virksomme i langt større Afstande
end angivet. Tyndall opfatter Taagen som Resultat af en
Fortætning, som fjerner den virkelige Skranke for Lydens
Forplantning, den Skranke, som Vanddampen danner, naar den
er blandet med Luften saaledes, at den gjør den uklar.

Prof. Henry, der er Formand i »United States
Lighthouse Board«, beretter. »De Phænomener, som iagttages paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:31 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1876/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free