- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 /
291

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Guldets Chlor- og Bromforbindelsers samt Guldiltets Fremstilling og Egenskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Maade, at det nys beskrevne Gulddobbeltchlorid
decomponeres ved Vand; efter omtrent en halv Times Forløb er det
decomponeret i Guld og neutralt Guldchlorid, og man vinder
paa denne Maade 2/3 af det anvendte Guld som Chlorid.

Fortyndede Opløsninger af neutralt Guldchlorid
decomponeres temmelig let ved Inddampning, derimod kan en
concentreret Opløsning let og uden Decomposition inddampes
fuldstændigt, og der resulterer da vandfrit Guldchlorid.

Man overgyder Gulddobbeltchlorid med saa lidt Vand, at
man faaer en sirupstyk Opløsning; Chloridet opløser sig da
under temmelig stærk Varmeudvikling, og man understøtter
den fuldstændige Decomposition af det udskilte Chlorüre, om
fornødent, ved stærkere Opvarmning. Man lader Karret staae
roligt hen nogle Øieblikke, forat Guldet kan sætte sig, og
hælder da Vædsken i en Porcellainsskaal. Ved Inddampningen
af denne i høi Grad concentrerede Opløsning, som kan skee
over Gaslampe med Traadnet, maa man passe, at Varmen kun
træffer Bunden, ikke Skaalens Sider, da der ellers let finder
Decomposition Sted. Skaalen sættes derfor paa en Ring med
tilstrækkeligt lille Aabning. Der opvarmes nu saa stærkt, at
Opløsningen fordamper rask, uden at koge; snart er
den concentreret saa stærkt, at der danner sig en Krystalhinde paa
Overfladen; den inddampes da videre under stadig Omrøring, og
den sidste Indtørring foretages i en Tørrekasse ved c. 150°.
Der bliver da en mørkebruun krystallinsk Masse tilbage, som
lader sig udrive i den varme Skaal til et rødbruunt Palver.

Dette Legeme er vandfrit Guldchlorid, AuCl3; thi
0,5278gr gav 0,3430 Guld og 0,1848 Chlor, d. e. 196 Guld :
105,6 Chlor. Det er meget henflydende i fugtig Luft, opløser
sig yderst let under Varmeudvikling i Vand og danner en
mørkebruun Opløsning.

I store rødbrune bladede Krystaller kan det vandfrie
Guldchlorid vindes som Biproduct ved Fremstilling af
Gulddobbeltchlorid. Benyttes nemlig et vidt Glasrør og kun et tyndt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:31 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1876/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free