Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsøg med Crookes' Radiometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som er nødvendig til at holde Radiometrets Vinger i Hvile,
naar de ere udsatte for Virkningen af et Stearinlys, anbragt i
15cm Afstand, og han har fundet, at denne Kraft maatte holde
Ligevægt imod et Tryk af 1/100 Milligram pr. Qvadratcentimeter,
d. e. 1/100000 af det atmosphæriske Tryk. (Engineering, 18de
Februar 1876). Dewar og Tait ere komne til et dobbelt saa
stort Resultat ved at anvende en Magniumlampe (Archives de
Genève, Bd. 54, S. 100). Man seer altsaa, at den Kraft, som
det gjælder om at forklare, er overordenligt svag.
Stoney troer, at det ikke er nødvendigt at tye til nye
Hypotheser for at finde Aarsagen til dette svage Tryk, og at
det er en Følge af de bekjendte Love. Hans Forklaring er
kun en Udvikling af Reynolds’s Theori, som er omtalt ovenfor;
men han har indført Betragtninger, som ere eiendommelige
for ham. Ifølge hans Anskuelse meddeler Opvarmningen af
den sorte Flade sig ikke til hele den resterende Luftmasse i
Apparatet, men alene til et Lag af meget ringe Tykkelse.
Det er blot i dette Lag, at Luftmoleculerne bevæge sig med
et Overskud af Hastighed, som de skylde deres Overskud af
Varmegrad. Er der Luft i Radiometret, vil dette Overskud
af Hastighed tabe sig ved Stødet af de varme Moleculer mod
de kolde Moleculer; deraf vil der vel i Massen følge en
Forøgelse i Tryk, men dette vil forplante sig til de to Sider af
Vingen, som vil forblive ubevægelig. Anderledes vil det være
i det lufttomme Rum; thi det er naturligt at antage, at det
opvarmede Lag der vil have en større Udstrækning. Dets
Tykkelse vil selv kunne blive større end Beholderens Radius;
i dette Tilfælde vil Ligevægt i Tryk ikke mere kunne
tilveiebringes, og Luftmoleculernes Stød mod Vingen vil frembringe
hele sin Virkning.
Deraf maatte følge, at et Radiometers Følsomhed maa
variere med Beholderens Diameter; men denne Slutning er
ikke blevet bekræftet ved Forsøg (Phil. Magazine, (5), Bd. 1,
S. 177 og 305).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>