Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - G. A. Hagemann: Om den Indflydelse, som Finhedsgraden har paa Cementens Værdi - Studier til Photographering af Stjernerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Herrer, der sammenligne Cementen ved Styrkeprøver ikke
ville glemme at tage Finhedsgraden med i Betragtning.[1]
Studier til Photographering af Stjernerne.
Den Lethed og Nøiagtighed, hvormed Photographien fixerer
Lysphænomenerne i deres mindste Detailler, anviser den en
fremragende Stilling i de observerende Videnskaber, og især i
Astronomien. Men skal Photographien indtage en regelmæssig
Stilling paa Observatorierne, maae de photographiske Apparater
besidde samme Simpelhed og Fuldkommenhed som de
Instrumenter, der dagligt benyttes. A. Cornu har indtrængende
syslet med denne Opgave og har fundet en, saavidt muligt,
fuldkommen Løsning af Problemet. Som det fremgaaer af
Prøver, han har forelagt det franske Akademi, har han
virkeligt opnaaet at faae Photographier, svarende til de fleste
Iagttagelser, som gjøres med Æqvatorialet.
Det Originale ved Methoden bestaaer i, at den ikke
kræver noget særskilt Instrument; enhver Kikkert kan
umiddelbart indrettes til photographiske Iagttagelser ved en reent
mechanisk Anordning, som ikke paa nogen Maade forandrer
Instrumentets optiske Egenskaber. Det er nemlig tilstrækkeligt at
fjerne de to Lindser, som danne Objectivet, et Stykke, hvis
Størrelse afhænger af Glassenes Natur, men sjeldent overstiger
1½ Procent af Focalafstanden; denne Operation forkorter denne
Afstand med 6-8 Procent. Theorien og Erfaringen bevise,
at den almindelige Achromatisme for de synlige Straaler
forvandles til Achromatisme for de chemiske Straaler, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
