Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftens og Brintens Varmeledningsevne og Diathermansi - Elektricitetens Forplantnings-Hastighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spænding. Derimod træder Forskjellen ikke stærkt
frem ved almindeligt Lufttryk. (s. d. T., 1876, S. 11).
Buff opfører som Hovedresultater af den hele Undersøgelse
Følgende:
Varmeledningsevnen for Brinten og andre Luftarter er
for ringe til, at det kan lade sig gjøre at paavise den paa den
af Magnus brugte Maade.
Derimod besidder Brinten en Gjennemstraalelighed, som
kommer meget nær ved Vacuumets.
Den tørre Luft absorberer 50-60 Procent af de
Varmestraaler, som fra en til Vandets Kogepunct opvarmet Kilde
trænge ind i samme.
Den fugtige Lufts Absorptionsevne er flere Procent større
end den tørre Lufts, dog langtfra ikke i den Grad, som hidtil
er antaget af nogle Physikere.
Steensaltet er ikke fuldkomment diathermant ligeoverfor
indfaldende saakaldte mørke Varmestraaler. Dets
Varmefarve ligner meget mere den tørre Lufts. (Der Naturforscher,
1876, Nr. 34 efter Poggendorff’s Annalen der Physik, Bd.
158, S. 177).
A. T.
Elektricitetens Hastighed. W. Siemens har
i »Verein zur Beförderung des Gewerbfleisses« i Sommer holdt
et Foredrag over sine Methoder og Apparater til Maaling af
Projectilers Hastighed og Elektricitetens Forplantningshastighed.
I en historisk Indledning oplyser han først Grunden til, at de
ældre Methoder til Maalingen af Projectilets
Begyndelseshastighed ikke kunde give tilforladelige Resultater. Allerede
Pouillet søgte ved Hjælp af den galvaniske Strøm at erstatte
den indirecte Hastighedsmaaling med det ballistiske Pendul ved
directe Maalinger, idet han bestemte den Tid, som et
Projectil bruger til at gjennemløbe en bestemt Vei, ved Størrelsen af
en Magnetnaals Udslag, som en elektrisk Strøm af samme
Varighed frembragte. Det preussiske Artilleri gjorde et Skridt
videre paa denne Vei, idet det i 1839 lod en Uhrmager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
