- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
6

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Aarsagen til Radiometrets Bevægelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til 25, efter 20 Minuter gjorde Radiometret saa 22 Omdrejninger,
efter 50 Minuter kun 8 og efter 65 Minuter stod det stille.
Flammen blev nu rykket ind til 300mm, og Radiometret dreiede
sig efter 70 Minuters Opvarmning 11 Gange i Minutet, efter
80 Minuter stod det stille; efter 90 Minuter stod det stille,
selv ved en Flammeafstand af 250mm, medens det i en Afstand
af 200mm fra Flammen gjorde 25 Dreininger og efter 100
Minuter 26 Dreininger i Minutet.

Nærmede man Flammen indtil 100mm ind til Radiometret,
medens det var i Hvile, satte det sig langsomt i Bevægelse;
Hastigheden voxede med Tiden, og først efter 15 Minuters
Forløb var der ingen Tilvæxt mere; det gjorde da omtrent 300
Omdreininger i Minutet. Blev Flammen slukket, aftog
Bevægelsen langsomt, og først efter 13 Minuter indtraadte
Stilstand. Dette Forhold blev iagttaget gjentagne Gange i Løbet
af samme Dag.

Den ved Forsøget paaviste Aftagen af Dreiningsmomentet
ved videre Fortynding udgjør mindst 95 Procent af Maximum,
og ingen iagttaget Kjendsgjerning strider mod den Antagelse, at
man vilde kunne opnaae en hvilkensomhelst Formindskelse ved
forhøiet Fortynding. Straalevarmen virker ikke directe
frastødende
paa de sværtede Vinger og sætter dem i Bevægelse,
der maa være en Luftart tilstede, som kan overføre
Virkningen.


Finkener giver dernæst en paa den nyere Gastheori
baseret Forklaring af Bevægelsen, afleder Formlerne for
Størrelsen af den bevægende Kraft og uddrager nogle ved Forsøg
bekræftede Conseqvenser af disse Formler. Her skal blot
anføres, at Finkener, i Overeensstemmelse med Anskuelser, der
tidligere ere komne frem fra flere Sider, betragter det Overtryk,
som Luftmoleculerne udøve ved med større Hastighed at støde
an imod den stærkere opvarmede, sværtede Side, for Aarsagen
til Bevægelsen. (Der Naturforscher, 1876, Nr. 41 efter
Poggendorffs Annalen, Bd. 158, S. 572).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free