Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftelektricitetens Indvirkning paa Qvælstoffets Absorption ved organiske Stoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Substanser, efter at have henstaaet frit i en Skaal i eet af
Laboratoriets Værelser, ikke viste ringeste Tegn til, at der var
bundet Qvælstof. Mængden af det Qvælstof, som paa denne
Maade var blevet bundet under den atmosphæriske Elektricitets
Indflydelse, kan anslaaes til eet eller flere Milligram pr. Rør.
Da Antallet af de Rør, som kunne stilles i samme Kreds,
sikkert kan forøges betydeligt, uden Indskrænkning af de
elektriske og de deraf afledede chemiske Virkninger, seer man,
at den Mængde Qvælstof, som kan bindes af en med organiske
Substanser bedækket Flade, kan gjøres særdeles betydelig,
uden at man Indkalder andre Kræfter til at medvirke ved
Qvælstoffets Binding end den naturlige Forskjel mellem Potentialet
mellem Jordbunden og de Luftlag, som ligge 2 Metre høit.
Man befinder sig saaledes under Betingelser, som ligne de
tilsvarende for Vegetationen, forstørrede i det Forhold, som
existerer mellem Afstanden fra det Thomson’ske Apparats
Ledningsrør til Jorden og mellem Afstanden mellem Rørernes
to Belægninger.
To af Forsøgene tillade at føre Beviset endnu videre, nemlig
med to Rør, hvoraf det ene var fyldt med Qvælstof og havde
Sølvbelægning i det indre Rør, medens det andet var fyldt
med Luft og havde Platinbelægning i det ringformede Rum.
Det fugtige Papir i disse Rør var nemlig bedækket med grønlige
Pletter, dannede af mikroskopiske Alger, bestaaende af fine,
sammenfiltede og med Fructificationer bedækkede Traade. De
stammede uden Tvivl fra Kim, der tilfældigviis vare komne
ind i Rørerne før deres Lukning. I disse to Rør var der nu
indtraadt en stærkere Binding af Qvælstof end i de for Planter
frie Rør. Især i Røret med Qvælstof havde Luftarterne en
syrlig noget raadden Lugt, saaledes som den optræder ved
visse Gjæringer, og Bindingen af Qvælstof var betydeligt større
end i noget andet.
De ovenomtalte Forsøg bevise Indflydelsen af en naturlig
Aarsag, som hidtil næppe er blevet formodet og dog hører til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
