Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staal, smeltet ved Gnidning - Et interessant aerostatisk Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varme, sam Barren selv optager er ubetydelig, og de
gjennemskaarne Ender have en lyseblaa Farve. (Der Naturforscher,
1876, Nr. 46, efter Archives des sciences phys. et nat., Bd.
57, Septbr. 1876, S. 88).
A. T.
Et interessant aerostatisk Forsøg. I et
Maskinværksted i Philadelphia gjorde man, i Henhold til en
Meddelelse af Reuleaux, tilfældigt den Opdagelse, at en
udtrædende, skraat opadgaaende stærk Luftstrøm formaaer at holde
en Kugle frit svævende ligesom en lodret Vandstraale. Dette
Experiment vistes i Udstillingen. Det hertil benyttede
Blæserør var c. 6mm vidt og dets Axe stod 30-40° ud fra
Verticalen. Lader man en Luftstrøm af 3-4 Atmosphæren
Spænding træde ud, og holder man en Gummiboldt af 5 engl.
Tommers Tvermaal ind i Straalen, kan man, naar det rigtige Sted
er fundet, slippe den, uden at den falder; den bæres af Straalen
og begynder at dreie sig saaledes, at de øverste Puncter fjerne
sig fra Mundstykket. Afstanden fra Lodlinien gjennem
Mundingen er 35cm ved 3 Atm., 45cm ved 6. Med en Trækugle
paa 4, 3 osv. Tommer i Tvermaal lykkes Forsøget ogsaa, dog
er Afstanden mindre; en Glaskugle paa 1 3/4 Tomme bliver
ligeledes baaret. Gjør man Strømmen meget stærk, gaaer Kuglen
langt bort, men hører op at rotere.
Reuleaux forklarer Phænomenet paa følgende Maade. Den
temmelig tynde Straale bøies ved Kuglen til alle Sider og
fortyndes derved mere eller mindre i sit Indre. Derfor presser
Atmosphæren Kuglen i Retning af den stærkeste Fortynding
henimod Mundingen. Kuglens Vægt virker lodret nedad.
Ligevægt mellem Straalens skraat opaddrivende Kraft og de to
forhen omtalte Kræfter opstaaer, naar Resultanten af de to sidste
bliver parallel med Straalevirkningen. Dette kan kun finde Sted,
naar Kuglen befinder sig med sit Centrum nedenfor Straaleaxen.
Der opstaaer da endnu et Par Kræfter, som sætter Kuglen i
Dreining. (Der Naturforscher, 1877, Nr. l efter Poggendorff
Annalen, Bd. 159, S. 165).
A. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
