Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Dannelsen af Regndraaber og Haglkorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde antaget). Straalen blev rettet mod en Træsplint. Paa
denne Maade fik han Gipsmasser, som havde en meget nær
Lighed med Haglkorn. De vare alle mere eller mindre coniske
med Grundfladen vendende mod Straalen. Men som det kunde
ventes, vare Keglernes Vinkler alle mindre end Haglkornenes.
Grundfladerne vare ogsaa afrundede; de vare noget steilere
end ved Haglkornene, men dette hidrørte aabenbart fra Mangel
paa tilstrækkelig Cohæsionskraft ved Gipsen; den var ikke nok
befugtet. Af denne Grund var det heller ikke muligt at løsne
Klumperne, efterat de vare dannede, da de gik i Stykker ved
det mindste Stød.
Lignende Masser fremkom ogsaa ved Blæsning med
Naphtalin-Damp, men disse vare ogsaa meget skjøre. Ved
almindelig Temperatur klæber nemlig pulveriseret Naphtalin
ikke saaledes sammen som Iis, der trykkes sammen til en
Klump. Uden Tvivl vilde Iis forholde sig ligesaa ved meget
lave Varmegrader, Delene vilde ikke klæbe ved hinanden som
Følge af Stødet. Det turde derfor være sandsynligt, at der
til Dannelsen af Hagl kræves, at Temperaturen i Skyen ikke
er langt under Frysepunctet. At Skyens Varmegrad udøver
en stor Indflydelse paa Haglkornenes Charakteer, kan ikke
betvivles. Og naar, som L. Dufour har paastaaet, Partiklerne
undertiden holde sig flydende, selv naar Temperaturen er lig
-14° C., er det klart, at naar de opfanges af et faldende Korn,
de da maae fryse til homogen Iis enten i bladet eller
krystallinsk Form.
Reynolds gaaer derpaa over til at vise, at Regndraaber
sandsynligt dannes paa samme Maade som Haglkorn, at, skjøndt
Regndraaberne ikke besidde Structur-Eiendommeligheder
ligesom Haglkornene, dog Paaleiringen at Vanddelene ved Draabens
Fald gjennem Skyen er den eneste Forklaring, som er
tilfredsstillende. Han viser, at den Mængde Damp, som en kold
Draabe kan fortætte, førend den bliver saa varm som Dampen,
vilde være umærkelig i Sammenligning med Draabens Størrelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
