Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De udvælgende Absorptioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne Scala kan eftervises ved Opvarmning af følgende
vandfri Substanser paa hvidt Porcellain. Zinkilte forandrer sig
fra hvidt til guult og orange; metaborsuurt Kobberilte fra
blaat til grønt og guulgrønt; chromsuur Baryt trå guul til
orange; Qviksølvtveilte fra guul-orange til rødt og bruunt;
tvechromsuurt Kali fra rødt til mørkerødt osv.
Forsøg, som bleve anstillede i den Hensigt at komme
efter Aarsagen til dette Phænomen, viste, at de Medier, i
hvilke Substanserne bleve opvarmede, ingen Indflydelse havde
paa Metachromismen, hvadenten Mediet bestod af Qvælstof,
Kulsyre eller Brint. Det samme gjaldt om Aggregattilstanden,
thi saavel faste (amorphe og krystallinske) Legemer, som
Vædsker og Luftarter i Nærheden af deres Fortætningspunct
viste disse Farveforandringer. Heller ikke Legemets Udvidelse
eller Sammentrækning staaer i noget Forhold til
Farveforandringen; thi Silicaterne vise ved deres Opvarmning ofte
betydelige Forandringer i Farve uden at ændre deres Tæthed,
medens andre omvendt frembyde stærke Forandringer i Tæthed
uden ledsagende Farveskifte. Derfor formoder Ackroyd, at
at Structur-Farveskiftet betinges af Forandringer i de
intermoleculære Afstande i vedkommende Substanser, og anfører til
Støtte for denne Formodning Farveforskjellen for allotropiske
Substanser, som svare til den nys opstillede metachromatiske
Række. Saaledes er t. Ex. Kul med Vægtfylden 2,35 sort, den
tættere Diamant med Vf. 8,33 derimod farveløs; det brune
Svovl har Vf. 1,957, det gule 2,05; den brune Zirkon 4,515,
den hvide 4,540 osv.
Den exacte Bestemmelse af de Forhold, som bestaae
mellem Stoffernes Farver og Tætheder, fordrer dog endnu en
heel Række af Undersøgelser, som især maae beskjæftige sig
med Rækkerne af vandfrie binære Forbindelser mellem de
samme to Grundstoffer. (Der Naturforscher, 1877, Nr. 1 efter
Phil. Magazine (5), Bd. 2, S. 423.)
A. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>