- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
49

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metallisering af organiske Stoffer, som skulle modtage et galvanisk Overtræk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den Fremgangsmaade, som Cazeneuve foreslaaer, er
hurtigere end den foregaaende og er fuldstændigt betryggende for
Arbeiderne. Det salpetersure Sølvilte reduceres nemlig ved
Hjælp af Qviksølvdampe.

Det salpetersure Sølvilte, som skal benyttes, opløses i
Træspiritus, som i Modsætning til Vand fordamper hurtigt og
fuldstændigere imprægnerer den animalske eller vegetabilske
Gjenstand, som altid tilbageholder Luft i sine Celler. Den
almindelige Alkohol er dyrere og er et mindre godt
Opløsningsmiddel for Sølvsaltet. En Opløsning, som indeholder
10 Proc., gjør i Almindelighed Fyldest; man tilføier 3 Procent
Salpetersyre for at undgaae, at Nitratet reduceres af Alkoholen.

Efter en kortere eller længere Maceration lader man
Gjenstanden afdryppe og tørrer den ved hurtigt at bevæge den.
Medens den endnu er svagt fugtigt, holdes den over en mættet
Ammoniakopløsning, og nogle Secunder ere tilstrækkelige til
Dannelsen af et Dobbeltsalt af salpetersuurt Sølvilte og
salpetersuur Ammoniak, som reduceres meget let. Gjenstandens
fuldstændige Tørring udføres ved mild Varme. Derpaa lader
man Qviksølvdampene indvirke. En Skaal med dobbelt Bund
indeholder foroven Qviksølv og forneden Vand, som holdes
kogende over en svag Flamme. Gjenstanden, som hænges
op i ringe Afstand fra Qviksølvets Overflade, bliver
fuldstændigt metalliseret i Løbet af faa Minuter. Den er
undertiden meget glindsende paa Grund af den Amalgamation, som
finder Sted, naar Qviksølvdampene ere tilstede i Overskud.
Med lidt Øvelse træffer man let det Øieblik, da Gjenstanden
kan bringes i de galvanoplastiske Bade. - Af hygieiniske
Hensyn bør Qviksølvskaalen anbringes under et Dampfang.

Det er lykkedes paa den beskrevne Maade at anbringe et
regelmæssigt Lag Kobber paa Blade, Blomster, Insecter og
andre organiske Gjenstande. Den vil derfor sikkert blive til
stor Nytte for Techniken. (Comptes pendus, Bd. 82, S. 134.)

A. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free