Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nærværelsen af Nikkel i det atmosphæriske, jernholdige Støv og om dettes Udseende under Mikroskopet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannede af overordenligt smaa Granulationer samlede i compacte
Hobe; undertiden naae de betydeligere Dimensioner, og i dette
Tilfælde er Overfladen ru eller nobbret; i Maanederne August
og September 1875 har Tissandier blandt det Støv, som er
samlet directe fra Luften, samlet nogle Fragmenter af den
sidstnævnte Slags, som opnaaede en Længde af 1/10-3/10
Millimeter.
Til Sammenligning blev noget Støv, som filedes af
Overfladen af Meteoriter, undersøgt paa samme Maade. Et Stykke
Meteorjern, som var bedækket med en paa Metallet
fastsiddende sort Skorpe, afgav let pulverformede Pragmenter, som
ved en Forstørrelse af 100 Gange tydeligt saaes at være
kugleformede og vortede. Ved en Meteorsteen, hvor
Silicatmassen var bedækket med en kun svagt vedhængende
Metalhinde, viste denne det omtalte vortede Udseende, og enkelte
Steder saaes Smaakugler, der syntes incrusterede.
De kosmiske Partikler, som Nordenskjøld har samlet
paa Sneemarkerne paa sine Polarreiser, og hvoraf det
naturhistoriske Museum i Paris har modtaget Prøver, ere directe
blevne undersøgte under Mikroskopet. De vare dannede af
meget smaa, sammenvoxede Korn, som have en slaaende Lighed
med tilsvarende, som Tissandier har fundet i Bundfaldet fra
det opsamlede Regnvand. - Noget jernholdigt Sand, som er
faldet i Løbau i Sachsen d. 13. Januar 1835, indeslutter
sphæriske Korn og talrige Fragmenter, hvis Overflade er dannet
af afrundede Vorter.
Naar det nu, i Henhold til de foregaaende Iagttagelser,
maa antages for givet, at der mellem det jernholdige
atmosphæriske Støv findes noget, som er kommet til os fra
Verdensrummet, maa man paa den anden Side indrømme, at der findes
noget, som er blevet hvirvlet op i Luften af Vinden eller er
blevet hævet op i Luften af Røgen fra Fabrik-Skorstenene.
Jernet antager nemlig Kugleformen, naar det danner Gnister
eller brænder i en Flamme. Hammerskjæl, som dannes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
