Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Docent Fjord's Forsøg over Opbevaring af Iis og Snee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meierierne. Efterat dette var slaaet fast, gjaldt det om at
give Landmanden Anviisning paa at samle og opbevare Isen
paa en saadan Maade og i en saadan Mængde, at Beholdningen
ikke slap op i ugunstigste Tilfælde, naar en varm Sommer
sluttede sig til en iisknap Vinter. Det er Docent Fjord’s
Fortjeneste at have undersøgt alle de Forhold, som her komme i
Betragtning, paa en grundig Maade, og støttet paa disse
Resultater at have givet praktiske Anviisninger til Isens og
Sneens Opbevaring og Benyttelse. Disse Undersøgelser
frembyde endeel Resultater af almindelig Interesse, hvorfor der
nedenfor skal gives en sammentrængt Fremstilling af samme.
Medens man tidligere opbevarede Isen i Kjældere, bruger
man nu Huse over Jorden, Iishuse. Isens deelvise Smeltning
i saadanne Beholdere har sin Grund i, at endeel Varme ved
Ledning altid trænger ind gjennem det beskyttende Lag, som
omgiver Isen; fremdeles, at varmere Luft trænger ind, og
endeligt undertiden, at selve det beskyttende Lag ved at blive
fugtigt og komme i Gjæring udvikler Varme.
Den første Række af Forsøg gik derfor ud paa at
bestemme Varmeledningsevner for de forskjellige Stoffer, som
der kunde blive Tale om at anvende som Isoleringsstoffer eller
slette Varmeledere. For de sletteste Varmeledere, hvortil
hører Fjer, Uld, Bomuld, Hø, Avner m. m., gjælder, at
Tætheden af Stoffet ingen Forandring gjør i Varmeledningsevnen,
naar Tætheden blot er tilstrækkelig til at forhindre
Bevægelsen af den i de mange smaa Mellemrum indesluttede Luft,
hvilket forklares af, at Luften selv er en meget slet
Varmeleder, naar den hindres fra at komme i Strømninger, og derfor
til en vis Grændse kan træde, istedetfor et andet slet ledende
Stof. Ved Forsøgene kunde det derfor lades ude af
Betragtning, om Stoffet var pakket mere eller mindre tæt. Der blev
til disse benyttet et Slags Calorimeter, dannet af to
concentriske Cylindre, hvor Isen fandtes i den inderste, den
varmeleder, som skulde undersøges, i det ringformige Mellemrum,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
