Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Docent Fjord's Forsøg over Opbevaring af Iis og Snee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
260 og 320. Derfor maa Ledningsevnen for de tørre Stoffer
ogsaa forandre sig med deres Tørhedsgrad, som det ogsaa
sees af Forsøgene med Bomuld. Den Forskjel, der er i Tallet
for de tørre Stoffer, er med Hensyn til Svindet af Isen af
underordnet praktisk Betydning, og der maatte desuden være
vægtige Grunde, for at den, der har et saa godt og billigt
Materiale som Hakkelse, skulde kjøbe Riisskaller eller
Savspaaner eller lade opgrave Tørvejord. Der anføres til Pordeel
for de sidste Stoffer, at de ikke raadne, selv om de blive lidt
fugtige. Men intet Stof kan i Tidens Løb undgaae at blive
fugtigt inde ved Iisbeholderen, selv om denne er fuldstændigt
lufttæt. Den Fugtighed, som dannes udenpaa Beholderen,
stammer nemlig fra det Luftskifte, der maa foregaae i det
beskyttende Lag. Luften er koldere og har altsaa en større
Vægtfylde nærmere inde ved Kassen end længere ude, og der
er saaledes altid en Kilde til Strømning, men denne Kilde
antages at være gjort uskadelig, naar Stopningen er udført
nogenlunde omhyggelig. Der er imidlertid en anden Grund
til Luftbevægelse, som selv den tætteste Pakning ikke kan
standse, nemlig det vexlende Lufttryk. Hvis Lufttrykket
stiger, vil der presses mere Luft ind i ethvert af de uendeligt
mange smaa Mellemrum, og denne Luft maa afsætte
Fugtighed paa de Steder i det beskyttende Stof, hvor Varmegraden
er under Luftens Dugpunct, altsaa særligt lige ved selve den
kolde Væg. Dette fugtige Lag kunde paavises ved de
beskrevne Forsøg, hvor den inderste Cylinder jo var fuldstændigt
tæt, og det hvadenten der brugtes Bomuld, Riisskaller,
Savspaaner, Hakkelse m. m., og det samme fugtige Lag har
Docent Fjord seet i alle de Iishuse, han har undersøgt. Det
fugtige Lags Tykkelse tiltager med Aarene, og Skjøndt der
vistnok vil medgaae flere Aar, før Varmeledningsevnen af denne
Grund kjendeligt forøges, eller før Stoffer som Avner eller
Hakkelse blive ubrugelige, vil det dog gjøre Træbeholderen
fugtig, saaat denne tilsidst raadner. I et lishuus, hvor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>