Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Docent Fjord's Forsøg over Opbevaring af Iis og Snee - Salpeterdannelse ved organiserede Fermenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vente, til Tøveir indtræder, let staaer Fare for, at Sneen
smelter bort. Efterat den er blevet fuldstændigt gjennemteet
i disse Bunker, fyldes den i Iishuset, hvor den trampes i Lag
paa 3 à 8 Tommer, saaat Vandet drives ud. Een Mand vil
dagligt kunne trampe 250-500 Cbfd. Sneen bliver under
Sammentrampningen til en saa fast Masse, at en Stok ikke kan
trykkes ned i den, og senere fryser den sammen ved sit eget
Tryk paa en lignende Maade som Isen i et lishuus. Medens
Isen skal hugges løs med en Hakke, løsnes Sneen paa en
lettere Maade, nemlig ved at hugge og grave den løs med
en stærk og skarp Spade, og Sneeisen er ogsaa langt lettere
at fiintdele. - Hvad der endvidere er særdeles vigtigt er, at
det ved Maaling i forskjellige Iishuse er godtgjort, at
Bundsvindet er eens for Iis og for Snee. Ved Forsøg i Meierier
er det endvidere godtgjort, at samme Vægt Snee og knust
Iis afkjøler ligemeget, og at Smørudbyttet ogsaa er eens.
Docent Fjord’s Afhandlinger, hvoraf Ovenstaaende er et
kort Uddrag, findes i Tidsskrift f. Landoekonomi Bd. 9, S.
385 og Bd. 10, S. 429. Hertil slutter sig en «Beretning om
Forsøg paa Iismeieriets Omraade» i samme Tidsskrifts Bd.
11, S. 15, hvis Gjenstand dog ligger udenfor dette Tidsskrifts
Omraade.
A. T.
Salpeterdannelse ved organiserede
Fermenter. Man antager i Almindelighed, at de i Jordbunden
udbredte Nitrater stamme fra Forbrændingen af Ammoniaken
og de qvælstofholdige Substanser af organisk Oprindelse; men
man er langt fra at have dannet sig en bestemt Anskuelse
om den Maade, hvorpaa denne Forbrænding foregaaer.
Spørgsmaalet bliver, om Salpeterdannelsen er Resultatet af en
directe reent chemisk Reaction mellem Ilten og
Qvælstofforbindelserne, eller om den foregaaer ved Hjælp af Organismer,
der virke som Fermenter, eller paa eengang ved disse to
Processer. Disse Spørgsmaal trængte sig frem, efterat Pasteur
havde beviist, at visse Organismer, saasom Mycoderma vini
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
