- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
77

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salpeterdannelse ved organiserede Fermenter - Varmens physiske Virkning paa Chlor-, Brom- og Jodsølv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

viste sig nøiagtigt paa den ventede Dag, den 9. Februar, og
dets Mængde tiltog fra det Øieblik af stadigt.

Der staaer nu den Opgave tilbage at finde og isolere de
salpeterdannende Organismer, og de nævnte Experimentatorer
nære Haab om at naae Maalet ved at følge den af Pasteur
ved saadanne Undersøgelser saa klart anviste Vei.

Med Hensyn til Rensningen af Cloakvandet lærer
foranstaaende Forsøg, at en sandet, absolut ufrugtbar Jordbund,
naar den blot indeholder Kalk, kan blive en fortrinlig Renser.
I en Agerjord ere de salpeterdannende Agentier i fuld
Virksomhed, og Cloakvandets Rensning begynder strax med
Overrislingens første Dag. I en absolut ufrugtbar Jordbund
forsinkes denne Rensning, indtil disse Agentier have udviklet
sig. Heri ligger efter al Rimelighed Hovedforskellen mellem
disse to Jordsorter med Hensyn til Cloakvandets Rensning.
(Der Naturforscher, 1877, Nr. 12 efter Comptes rendus, Bd.
84, S. 301.)

A. T.

Varmens physiske Virkning paa Chlor-,
Brom- og Jodsølv.
Efter Fizeau hører Jodsølv til
de faa Legemer, som trække sig sammen ved Varmen,
hvilket blev viist ved Temperaturer mellem - 10° og + 70° C.
Senere har G. F. Rodwell undersøgt det ved høiere
Varmegrader ligefra Smeltepunctet og ned til almindelig Varmegrad.
Han har nu atter optaget disse Undersøgelser med mere exacte
Apparater og har da tillige prøvet de to beslægtede Stoffer
Chlorsølv og Bromsølv, saavelsom Legeringer af disse tre
Stoffer.

Af Jodsølvet blev der i dette Øiemed med Omhu dannet
en lille Stang, og den blev med Hensyn til sin Forandring i
Rumfang ved Opvarmning prøvet først i Vandbad, derpaa i
Paraffinbad. I Vandbadet viste Jodsølvet en regelmæssig
Sammentrækning ved stigende og en regelmæssig Udvidelse ved
synkende Temperatur, for hvilken Coefficienten blev bestemt. I
Paraffinbadet viste sig ved fortsat Opvarmning en fortsat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free