Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den mechaniske Virkning af glødende og stærkt comprimerede Luftarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samlede man paa den anden Side de pulverformede
Producter, som havde afsat sig i det lukkede Rum, og befriede
dem ved Vand fra de alkaliske Salte, fik man et meget fint
ikke-magnetisk Pulver, som indeholdt Svovljern og var dannet
af Staalet og Svovlet i Krudtet. I den fugtige Luft iltede
det sig temmelig hurtigt. Paa den anden Side havde ogsaa
det smeltede Stykke Staal optaget en vis Mængde Svovl, som
viser sig ved en Udvikling af Svovlbrinte, naar det behandles
med Syrer.
Det er mærkeligt, at der i en saa kort Tid. som kun er en
Brøkdeel af et Secund, er foregaaet saadanne Forandringer,
som fuldstændig Smeltning af Staalet, betydelig Opblæring
ved Gasarterne, Omdannelse af en betydelig Deel af Jernet
til en Svovlforbindelse, som er blevet til et særdeles fiint
Pulver.
Andre Forsøg bleve anstillede under samme Betingelser,
blot med den Forskjel, at Krudtladningen formindskedes til
10 og 8gr.. Pladens Smeltning var kun deelviis og
indskrænkede sig til Randen; den ikke smeltede Deel havde væsenligt
forandret sig i sine physiske Egenskaber; istedetfor at være
smidigt, var det i høi Grad elastisk og undertiden skjørt,
saaat man ikke kunde bøie det uden at brække det. Det var
ligesom om Pladen var blevet stærkt hærdet ved Virkningen
af en meget stærk Afkjøling, som var fulgt ovenpaa den stærke
Ophedning. Pladens Overflade var blevet sølvhvid og indeholdt
Svovl, men kun i det yderste Lag, og Pladen havde tabt
omtrent 1/6 af sin oprindelige Vægt; endeligt havde der dannet
sig pulverformet Svovljern paa Staalets Bekostning.
Naar de luftformige Forbrændingsproducter ikke forblev
i det lukkede Kammer, men man sparede en lille Aabning, ad
hvilken de med uhyre Hastighed kunde undvige, var Virkningen
en anden. I Forbrændingskamret blev i dette Øiemed skruet
en Staaltap ind, som indvendingt var huul og ind imod Kamret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>