Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den mechaniske Virkning af glødende og stærkt comprimerede Luftarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vægge; Keglens coniske Spids, som dog udgjør en Deel af
Staalkamret, hvori Forbrændingen foregaaer, beholder sine
skarpe Former ogsaa efter en Række af Operationer.
En saadan Contrast viser, hvorledes de stærkt
comprimerede Gasarter virke forskjelligt, naar de forblive indesluttede
som Følge af et fuldkomment Lukke, skjøndt de ere i en
hurtigt hvirvlende Bevægelse, og naar de med stor Hastighed
undvige i bestemt Retning. I dette sidste Tilfælde følge de
ophedede Partikler efter hinanden i et meget kort Moment
paa ethvert Punct af Legemet, som er udsat for deres
Gnidning og forstyrrende Virkning; paa denne Maade ophobe de
deres Varme paa samme, indtil de fremkalde en Smeltning;
da føre de mechanisk Metallet bort med sig i Form af et
meget fiint Støv, efterhaanden som det er smeltet. I den
saaledes fiintdeelte Tilstand svovler Metallet sig strax. I dette
Phænomen, som gaaer for sig i en Brøkdeel af et Secund,
see vi: paa den ene Side hærdet Staal af bedste Qvalitet
angrebet langs med dybe Furer, paa den anden Side en rigelig
Mængde Metalstøv i glødende Tilstand slynget ud i
Atmosphæren.
Paa samme Maade har Vandet i Jordens dybe og hede
Lag, t. Ex. i de vulkanske Centrer, et høit Tryk; undviger
dette Vand gjennem smalle Spalter op til Overfladen, maa
det bringe mange Stoffer op med sig i pulveriseret Tilstand,
der ligeledes minder om en Forflygtigelse; det Vand, som
tvinger Lavaen til at stige op til Ætnas Top, mere end 3000
Metre over Havets Niveau, udøver et Tryk, som sikkert er
større end 1000 Atmosphærer, som Elie de Beaumont har
viist, det vil sige, at det fuldstændigt kan sammenlignes med
det Kammer, hvori de beskrevne Forsøg ere foretagne. Dette
er en Omstændighed, som man uden Tvivl maa drage med i
Regning, t. Ex. ved Udfyldning af Metalaarerne og maaskee
ogsaa med Hensyn til Oprindelsen af bestemte faste Mineralier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
