Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbedrede Apparater til Saftindvinding af Sukkerrøret - Forekomst af Aconitsyre i Sukkerrørets Saft og i Colonialsukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er 70 Procent, skjøndt man ved de største Presvalser kan
opnaae 75. (See I. Wulff’s Afhandling: Om Sukkerfabrikationen i
Vestindien, i d. T., 14de Aarg., 1875, S. 1.)
A. T.
Forekomst af Aconitsyre i Sukkerrørets
Saft og i Colonialsukker. Medens en Række
Undersøgelser have oplyst os om Forekomsten af adskillige vel
definerede Stoffer i Sukkerroens Saft, saaledes Oxalsyre,
Citronsyre, Æblesyre, Asparaginsyre, Asparagin, Betain,
Arabinsyre, Dextrin, ere vi kun daarligt paa det Rene med de
organiske Stoffer, som ledsage Sukkeret i Sukkerrørets Saft. Af
nyere Arbeider over denne Gjenstand haves, saavidt vides, kun
en Undersøgelse af Icery om Forekomsten af visse, kun lidet
definerede, æggehvideagtige Stoffer i den friske Saft af
Sukkerrøret. Af ældre Angivelser skal kun omtales Payen’s, som
i det modne Otahaiti-Sukkerrør ved Siden af æggehvideagtige,
fede, farvede og andre Stoffer fandt Oxalsyre, Eddikesyre og
Æblesyre.
Arno Behr har nu ved en Undersøgelse, foretaget i et
Sukkerraffinaderi i Jersey City, fundet Aconitsyre. Det bedste
Materiale hertil fandtes at være det saakaldte »Melado«, som
indføres i store Mængder fra Vestindien (s. d. T., 14de Aarg.,
1875, S. 14, hvor det omtales under Navn af Concret). Det
er simpelthen stærkt inddampet Sukkerrørsaft, som hældes i
store Fade, hvor det for Størstedelen stivner ved
Udkrystallisation af Sukker. Det indeholder altsaa væsenligt de samme
Bestanddele som Rørets Saft med Undtagelse af de Stoffer,
som ere fjernede ved Saftens Klaring, og de Stoffer, som ere
forandrede eller opstaaede ved Indkogningen. For at
Ikke-Sukkerstofferne kunde concentreres endnu mere, blev Sirupen
skilt fra Sukkerkrystallerne i en Centrifuge, og denne Sirup
blev alene benyttet til Undersøgelsen, Den blev fortyndet
stærkt, syret svagt med Eddikesyre og fældet med eddikesuurt
Blyilte. Det godt filtrerede, fiint fnuggede Bundfald blev
udvasket godt og, opslemmet i Vand, decomponeret med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
