Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftballonen som Kraftmaskine - Til Læren om Diffusionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samleapparater, som ikke blot complicere Maskinen, men ogsaa
foranledige Varmetab, og dernæst er det ikke nødvendigt at
dreie Indretningen ligesom en Heliostat efter Solen, da
Ballonens Kugleform til alle Sider frembyder samme Flade og
Form for Solstraalernes Paavirkning. Tænke vi os nu
Overfladen behandlet saaledes, at den faaer fuldstændig
Absorptionsevne, og Ballonerne anbragte saaledes, at der kan finde
deels en vedvarende Afkjøling, deels en tiisvarende
Opvarmning Sted, idet man kunde anvende et Slags Paternosterværk
af smaa Balloner, som paa Maskinens ene hele Side var
fuldstændigt beskyttet mod Solen, maatte en saadan Solmølle have
en bestraalet Overflade af 400 Qvadratmetre, naar vi nemlig
antage, at den skal udvikle 5 Hestekræfter (ligesom en
Vindmølle), og at vi i varme Egne kunne gjøre Regniug paa 12
Varmeeenheder (Kilogram-Grader) pr. Qvadratmeter, og naar
Nyttevirkningen sættes til 2 Procent. Da vi saaledes atter
her støde paa upraktiske Resultater, kan man sige, at
Anvendelsen af Varmluft-Balloner som Motorer istedetfor vore
nuværende Maskiner, der ligeledes benytte Varmen som
Arbeidskilde, ikke er practisk, hvor man kræver Oekonomi og
kun har en begrændset Plads. Deraf følger imidlertid
ingenlunde, at en motorisk Anvendelse af Varmluft-Ballonerne
ikke skulde være praktisk i andre, mere specielle Øiemed,
saasom til at løfte og bære Vægte i fri Luft. (Dingler, Polyt.
Journal, Bd. 224, S. 13.)
A. T.
Til Læren om Diffusionen. Man pleier at
tillægge alle Legemer den Egenskab at være poreuse; men
om Størrelsen af de Porer eller de Moleculer, hvoraf Legemerne
bestaae, vide vi saagodtsom intet. Det var dog nok muligt,
at sammensatte Moleculer, især saadanne med stor
Moleculairvægt, indtoge et større Rum og dannede Legemer med større
Porer end saadanne med lavere Moleculairvægt. Paa denne
Maade vilde et Brint-Molecul indtage det mindste Rum, og
det var tænkeligt, at Brint-Dele kunde trænge igjennem Porer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
