Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Til Læren om Diffusionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Glasvæggens Tiltrækning til den i Rørene indeholdte
Vædske indtraadte der i Tidens Løb en interessant
Forandring. Medens nemlig fra først af den concentrerede
Svovlsyre befugtede Glasvæggen og viste en spids Randvinkel ved
Omkredsen af dens frie Overflade, var efterhaanden i Aarenes
Løb Randvinklen bleven stump, og den concentrerede Svovlsyre
flød i Glasrøret med fortættet Kulsyre ligesom Qviksølv i
et med Luft fyldt Glasrør. I Brint-Atmosphæren var
Randvinklen ved den fortyndede Svovlsyre, som oprindeligt ligeledes
befugtede Glasvæggen, ogsaa voxet til c. 60°.
I Aarenes Løb synes altsaa Glasvæggen under Indflydelse
af det store Tryk at have beklædt sig med et tyndt Lag
Kulsyre eller Brint, som udøver en anden Tiltrækning end Glas
paa Vædskedelene ved Randen af Overfladen. En lignende
Lufthinde vil ogsaa have lagt sig paa Overfladen af Zinken
og have forhindret Syrens videre chemiske Indvirkning.
Trods det negative Resultat af disse Forsøg er Quincke
dog ikke tilbøielig til at drage den Slutning af dem, at i
Virkeligheden Brintens og Kulsyrens Moluculer have større
Dimensioner end Glassets Moleculer eller Porer. Den Afstand,
i hvilken Glassets Moleculairkræfter virke paa Gasdelene, er i
Virkeligheden større end selve Moleculernes Dimensioner.
Væggene af Glassets Porer kunne være overtrukue med et
absorberet Gaslag, som paa Grund af den faste Substanses
Nærhed selv er blevet ubevægeligt og hindrer Gaspartiklernes
Gjennemgang fra Glasrørets Indre til den omgivende frie Luft.
Det var ogsaa tænkeligt, at der i Glassets Porer fandtes
draabeflydende Vædske med stærkt krummede Overflader, som
forhindrer Gassens Udstrømning, ligesom under almindelige
Forhold Qviksølvet ikke flyder ud gjennem Porerne i Træ.
En lignende Indvending lader sig gjøre mod den ellers
saa sindrige Methode, som er angivet af M. Traube, at
bestemme Moleculernes relative Størrelse af deres Evne til
at gaae gjennem en ved Udfældning dannet Membran, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
