- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
149

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbinder Ozonet sig med frit Qvælstof, naar Alkalier ere tilstede? - Glycerinets Forhold i Organismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev dernæst arbeidet som forhen omtalt. Slutningsproductet
indeholdt kun et Spor af Nitrat, mindre end 1/20mgr.
Nærværelsen af denne lille Mængde forklares let af et Spor
Qvælstofilter i Vanddampene, hvormed Luften nødvendigviis var
mættet. Det er forøvrigt let at godtgjøre disse Qvælstofilters
Nærværelse, i en Mængde af nogle Milligram, i det Vand, som
har været i Berøring med Phosphoret og fortættet Skyerne.

Berthelot har altsaa godtgjort Rigtigheden af Schönbein’s
Iagttagelser over Dannelsen af Qvælstofilter ved Phosphorets
langsomme Iltning i Luften; men det er ikke lykkedes ham
at godtgjøre Iltningen af det frie Qvælstof ved Ozon, naar
Baser ere tilstede. (Comptes rendus, 1877, Bd. 84, S. 61.)

A. T.

Glycerinets Forhold i Organismen. Da
Glycerinet danner en Bestanddeel af og tilsættes til forskjellige
Drikke, vistnok langt hyppigere end man antager, kan det have
sin Interesse at vide, hvorledes det virker i Organismen. Dette
har Catillon i Vulpian’s Laboratorium undersøgt baade paa
Dyr og Mennesker. Her skal navnligt omtales Resultaterne af
Forsøgene med et Menneske,

Glycerinet formindsker Desassimilationen, idet det giver
Næring til den respiratoriske Forbrænding; det feder saaledes,
idet der ikke forbrændes saameget Fedt, og Forbrændingen af
de qvælstofholdige Stoffer er ligeledes mindre, hvilket viser sig
ved en Formindskelse i den daglige Urinstofmængde. Hos
Mennesket aftog Urinstoffets Mængde med 6 à 7 Gram dagligt
under Indflydelsen af 30 Gram Glycerin fortyndet med 8-10
Dele Vand og taget i 3 Gange ved Begyndelsen af
Maaltiderne. En større Dosis har ikke medført en betydeligere
Formindskelse i Udskillelsen af Urinstof.

Glycerinet begunstiger Assimilationen, idet det pirrer
Ap-petiten og begunstiger Fordøielsen. Derved forøges
Urinstoffets Mængde, og hos Folk med forstyrret Fordøjelse kan
denne Virkning faae Overhaand, saaat Urinstoffets Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free