Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glasindustrien i Bøhmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Varer heelt færdige, og andre, som kun lade de finere
Sager behandle i Raffinerier,
Det er i Omegnen af Steinschönau og Haida, at de
betydeligste Anlæg til Luxusglasvarernes Ornamentering ere
beliggende. I den første Halvdeel af det femtende Aarhundrede
fandtes der allerede Glasværker i disse Egne; deres Tal tiltog
senere, og man byggede rundt omkring Værksteder til
Slibning, Gravering og Decorering af Glasset, som i Virkeligheden
kun udgjorde Eet med selve Glashytterne. Men efterhaanden
som Skovene bleve opbrugte paa de nærliggende Høider, maatte
Glasværkerne søge dybere ind i Bjergene, medens
Raffinerierne bleve tilbage paa de mere tilgjængelige Steder; derved
lettedes paa den ene Side Handelsforbindelserne, og paa den
anden Side kunde Arbejderne ved Siden af dyrke Jorden og
drive Qvægavl. Salget af Varer tiltog, man byggede nye
Møller til Glasslibning og Decorering; og fra nu af begyndte
den omtalte Sondring at indtræde, som vi nu træffe i
saagodtsom hele Bøhmen.
Raffineurerne spille en overveiende Rolle ved
Glashandelens Udvikling i Østerrig. De opkjøbe deres raa Varer i en
Mængde smaa Etablissementer, sortere Indkjøbet i deres
Depoter og sende det saa til deres Raffinerier. Hver Raffineur
har sine bestemte udenlandske Kunder, og Glashytterne
arbeide saa godt som udelukkende paa hans Bestilling. Derfor
har Raffineuren en stor Indflydelse paa alle de Etablissementer,
hvor Glasset smeltes; men denne Indflydelse begrændses dog
af de locale Forhold, hvori disse Foretagender netop have
deres Rod. I Bøhmen er der nemlig en betydelig Befolkning
af Glasarbeidere, som forlange at producere meget og som
producerer billigt; men der, som overalt ellers, udgjøre de
virkeligt dygtige Arbeidere kun en meget ringe Minoritet.
For een vel udført Gjenstand er der saa mange mindre
vellykkede, at Raffineuren af den Grund er nødsaget til at
anvende saa lidt Bekostning som muligt paa Decorationen. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>