Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forklaring af nogle Phænomener ved Meteoriternes Tilsyneladelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luftarter, som besidde store Hastigheder og ere stærkt
ophedede, forener sig her, for en meget stor Deel, med
Forflygtigelsen og Forbrændingen af de Himmellegemer, som træde
ind i vor Atmosphære. Den voluminøse Skystribe, som er en
Yttring heraf, leverer det metalliske og andet Slags Støv, som
kommer svævende ned i vor Atmosphære.
Dog kan Støv af kosmisk Oprindelse ved andre Processer
bringes ind i vor Atmosphære. Som Daubrée har viist i
Anledning af Faldet af de kulholdige Meteoriteter fra Argueil,
falde Meteoriterne af denne Art hen, saasnart de komme i
Berøring med Vand, og omforme sig til et fiint Pulver. Det
er altsaa tilstrækkeligt, at saadanne Meteoriter passere et
Skylag eller Regn, forat de skulle opløse sig til Støv.
Kort sagt, de Forsøg, som have været refererede, bidrage
til at opklare og at præcisere tre Facta, som optræde ved
Ildkuglernes Tilsyneladelse, og hvis indbyrdes Sammenhæng
vi derfor bør anerkjende, nemlig 1) de celleagtige Huulheder
eller skaalformede Fordybninger i de Meteoriter, som
Ildkuglerne levere; 2) den eiendommelige Røg eller skyagtige
Støv, som følger efter den glødende Masses Forsvinden; 3) det
Støv af kosmisk Oprindelse, som saaledes udbreder sig i vor
Atmosphære, ikke alene ved Forbrænding og Forflygtigelse,
men ogsaa ved Pulverisering ved høi Temperatur. Man kan
tilføie, at det første Factum bringer ned til Jordens Overflade
og til vor Iagttagelse et slaaende Beviis paa Rigtigheden af
den Forklaring, som er givet for disse to sidste.
Ved i meget smaa Apparater at være Vidne til den
mechaniske og chemiske Energi, som saadanne Gashvirvler, der
bevæge sig med stor Hastighed og under stærkt Tryk, besidde,
kan man ikke undlade at rette sin Phantasi mod de Virkninger
af samme Art, som, med langt større Dimensioner, kunne
foregaae paa Solen og i andre Dele af Universet. (Comptes
rendus, Bd, 84, S. 526.)
A. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
