Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vegetation under Indvirkning af farvet Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Vægt under farvet Glas, og at de af et Frø udviklede
Planter have levet af de i samme forefundne Næringsstoffer
uden at kunne udvikle nye.
Mindes vi nu Forsøgene over Kulsyrens Decomposition
under Indflydelsen af forskjellige Lysarter, see vi, at de
chlorophylholdige Celler kun i det hvide Lys præstere dette
Arbeide regelmæssigt; dog finder dette Arbeide endnu Sted under
Indflydelse af diffust Lys; den foregaaer svagt under de røde
Straaler, endnu svagere under de grønne og slet ikke under
Indflydelse af de blaae. Heraf vil man forstaae, at de Planter,
som ere unddragne det hvide Lys, ikke tiltage i Vægt, men
man indseer ikke, hvorfor de aftage i Vægt, naar man ikke
vidste, at Planterne bestandigt ere underkastede to Processer;
den ene, som repræsenterer Ernæringsphænomenet, forraader
sig gjennem Decomposition af Kulsyre og Udskillelse af Ilt,
den anden, en Respirationsproces, charakteriseres derimod ved
en Absorption af Ilt og Udskillelse af Kulsyre. Denne sidste
Function foregaaer i Mørke som i Lys, og den viser sig i
større Skarphed, naar Lysstraalerne holdes borte, da den saa
ikke undertrykkes af den modsatte Proces; denne Function er
altsaa desto kjendeligere, jo mindre Lysvirkningen er, og man
tør slutte, at den har bevaret sin fulde Energi under de
farvede Glas.
Her forbrænder Planten langsomt, ligesom den forbrænder
under almindelige Omstændigheder; men medens Bladet i Lyset
igjen erstatter alt, hvad det har tabt ved Forbrænding, og
endnu mere som Følge af Kulsyrens og Vandets
Decomposition, vedbliver Forbrændingen i Mørke og under Indflydelse af
farvet Lys, hvor Assimilationen bliver mindre eller hører heelt
op, og derfor taber Planten i Vægt.
De Organer, som udføre Assimilationen, ere mindre
udviklede under Indflydelsen af det farvede Lys end under hvidt
Lys, derfor udvikler der sig ogsaa mindre Cellulose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>