- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
199

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rutheniums physiske og chemiske Egenskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget langsomt under Udvikling af Ilt og under Dannelse af
det nys omtalte mørkegrønne Salt. Dette Salt svarede til
Sammensætning Ru2O8K [1].

Anbringes dette veiede Salt i en Platinbaad i et Glasrør,
og opvarmes det svagt i Brint, bryder det i Brand under
Udvikling af meget Vand, Erstatter man da Brinten med
Kulsyre, destillerer en ny Mængde Vand over. Af denne
Vandmængde beregnedes Ilten, som fandtes i Syrens Salt; i Baaden
findes da en Blanding af Ruthenium og kulsuurt Kali, som
man veier og skiller ad, hvilket gaaer meget let.

Chloret decomponerer det nye Salt Ru2O8K ved at
bemægtige sig Kalium og selv ved almindelig Varmegrad at give
Hyperruthensyre, Ru2O8, i Dampform uden kjendelig Udvikling
af Ilt. Paa dette Forhold beroer en anden analytisk
Fremgangsmaade, som giver Resultater, der stemme med dem, den
nysomtalte Methode giver.

Deville og Debray foreslaae nu følgende Benævnelser for
de omtalte tre Forbindelser:

1) Ruthensyrling (»Acide ruthenieux«), RuO3, som med
Kali giver orangegule Opløsninger.

2) Heptaruthensyre (»Acide heptaruthénique«), Ru2O7,
som med Kali giver et sort Salt, hvis Opløsning er mørkegrøn.

3) Hyperruthensyre (»Acide hyperruthenique«), RuO4, som
ikke forbinder sig med Kali, og hvis charakteristiske Egenskab
er at være flygtig, selv under 100°, at have en betydelig
Dampspænding og at decomponeres under Explosion ved 108°,
som Deville og Debray destoværre have erfaret paa Bekostning
af deres Beholdning af Ruthenium.

Forfatterne dvæle fremdeles til Slutning ved Analyser af
Ruthenium og dets Legeringer. (Comptes rendus, Bd. 82,
S. 926.)

A. T.


[1] Formlen skrevet med Æqvivalentbetegnelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free