Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paaviisning af Kulilte i Luften - Om Bakteriesporernes Nærværelse i Luften og i Vandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udfører man samtidigt Parallelforsøg med reent kuliltefrit
Blod af den angivne Fortynding, er man sikker mod enhver
Skuffelse. Er Indholdet af Kulilte i en Luft større end 1
Procent, iagttager man Reactionen ogsaa ved stærkere farvet
Blod. Er Mængden af Kulilte ikke stor nok til at omdanne
alt Hæmoglobin til Kuliltehæmoglobin, faaer man Reactionen
for Kulilte- og Ilthæmoglobin ved Siden af hinanden. Netop
af den Grund maa det anbefales at bruge meget fortyndet
Blod, som ovenfor angivet.
Sikkert kan Reactionens Følsomhed drives endnu videre,
naar Ilten fjernes, som i Henhold til Liman’s Forsøg turde
have nogen Indflydelse paa samme.
I Tobaksrøg og i Belysningsgas kunde Kulilte paa den
beskrevne Maade let paavises. (Berichte d. d. chem.
Gesellschaft, 1877, S. 792.)
A. T.
Om Bakteriesporernes nærværelse i
Luften og i Vandet. Blandt de mikroskopiske Organismer
er der vistnok ingen, som ere mere udbredte paa Jordens
Overflade end Bakterierne. Allerede for 15 Aar siden har Pasteur
i Anledning af den saakaldte »generatio spontanea« viist, at
det Støv, som svæver i de lavere Lag af Atmosphæren eller
har leiret sig paa Overfladen af Gjenstande, altid indeholder
Sporer af disse Organismer.
Vandet i Floder og mindre Vandløb er altid belemret med
dem, eftersom den mindste Pyt med raaddent Vand indeholder
Myriader af samme, ligesom det atmosphæriske Støv uafbrudt
afsætter dem paa Jorden, hvor Regnen tager dem med sig og
samler dem. De ere fordetmeste i livskraftig Tilstand, idet
Sporerne af disse Organismer gjøre en saadan Modstand mod
at destrueres, at de kunne trodse Kulde og Hede, Fugtighed
og Tørke og selv Temperaturer paa hundrede og nogle Grader
i neutrale eller alkaliske Medier. Visse blandt dem destrueres
ikke engang ved 120° i tør Tilstand. Bestemte Forsøg, som
ere bekræftede af talrige Iagttagere i England og Tydskland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
