- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
277

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Belysningsgassens Sammensætning - Fabrikation af Alkoholpræparater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

behandlet med alkoholisk Kaliopløsning (hvorved Bromidet
omdannes til Monobromforbindelse), opstod et Bundfald af
Bromkalium, som indeholdt næsten Halvdelen af Bromet. Heraf
fremgaaer, at der kun fandtes meget lidt Monobrombenzol, da
dette ikke decomponeres af Kali.

Af Ovenstaaende fremgaaer, at, i Modstrid med
Berthelots Paastand, Belysningsgassens Indhold af tunge Kulbrinter
i Virkeligheden (for de undersøgte Sorters Vedkommende) er
saa stor, som den hidtil er bleven antaget. (Journal f.
Gasbeleuchtung, 1876, S. 758, efter Journal of Gasl., 1876, S.
668.)

A. T.

Fabrikation af Alkoholpræparater. I
»Amtlicher Bericht über die Wiener Weltausstellung im J,
1873« (Bd. 3, Afdlg. 1) meddeler A. Bannow en Afhandling
om Alkoholpræparater, hvoraf Nedenstaaende er et Uddrag.

Den organiske Chemi har i de sidste Decennier med Held
fortsat den i flere Tilfælde med varigt Udbytte benyttede
Fremgangsmaade videre at bearbeide de Biproducter, som falde
indenfor dens Omraade. Ligesom Affaldene fra Gasværkerne,
Forkulningsanstalterne, Sæbesyderierne, Sukkerfabrikerne o. a.
allerede i lang Tid have dannet Grundlaget for selvstændige
Industrigrene, saaledes ogsaa med andre Biproducter af
organisk Natur, og i den nyeste Tid er det Spiritusfabrikationen,
som har henledet de techniske Chemikeres Opmærksomhed paa
sig. Efterat den videnskabelige Chemiker ved dybtgaaende
Undersøgelser havde jevnet Terrainet til alle Sider, kunde der
være Tale om at bearbeide Biproducterne fra
Spiritusfabrikationen i større Maalestok paa systematisk Maade. Det første
Forsøg af denne Art blev udført af Spiritusfabrikanten
Kahlbaum i Berlin, og Foretagendet har efter en forholdsviis kort
Virksomhed viist sig fuldstændigt levedygtigt (s. Dingler’s
Journal, Bd. 222, S. 288).

Ved Oparbeidsning af den fra mindre Brænderier leverede
Raaspiritus faaes navnligt to Producter, det ved Begyndelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free