Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 / 288 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny Fremgangsmaade ved Amalgamering af forsølvede Speile - Forøgelse af Udbyttet af Potaske af Melasse - Glas, smeltet af Espartoaske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lært Methoden at kjende og meddeelt sine Resultater i »Bulletin
de la soc. d’eucouragement«. (Dingler’s Journal, Bd. 225,
S. 78, Juli 1877.)

A. T.

Forøgelse af Udbyttet af kulsuurt Kali,
som faaes af Melasse. Melasserne, som man vil
underkaste Gjæring, blive iforveien ikke blot neutraliserede
med Svovlsyre, men syres endda med et Overskud af 0,3 Proc.
Ved Calcinering af Melasseresterne fremtræder Svovlsyren atter
som Sulphat og formindsker derved i æqvivalent Mængde
Udbyttet af Kaliumcarbonat. Camichel og Henriot
erstatte nu den anden kun til Syring tjenende Deel
Svovlsyre ved Kastaniebruunt-Extract; de virksomme
Bestanddele heri ere Garvesyre og Gallussyre, som frembyde følgende
Fordele: Gjæringen og Gjærdannelsen begunstiges herved,
Albumin og Pectinstoffer fældes; ved Destillationen opstaae ingen
Svovlsyrerester; Destillationskarret angribes mindre, og
Udbyttet af kulsuurt Kali stiger.

Udbyttet af kulsuurt Kali forøgedes ved Melassen fra det
sydlige Frankrig fra 19,55 til 33,30, fra det nordlige Frankrig
fra 36,93 til 47,03. (Dingler’s Journal, Bd. 224, S. 438, 2det
Mai-Hefte, 1877, efter Savalle: Appareils et procédés
nouveaux de distillation, Paris, 1876, S. 21.)

A. T.

Glas smeltet af Esparto-Aske. Den Aske,
som var opstaaet ved Branden af et stort Lager Espartogræs,
blev opvarmet til Smeltning i en Teglovn. Den opstaaede
Slagge havde samme Udseende som almindeligt mørkt
Flaskeglas, og næsten samme Sammensætning, som nedenstaaende
Tal vise.

	Esparto-Slagge.	Mørkt Flaskeglas.
Alkalier	10,70	10,7
Alkaliske Jordarter	16,75	14,4
Ilter af Jern, Mangan og Aluminium	4,27	5,8
Kiselsyre	64,60	66,3

Det er ikke vanskeligt at see, hvorledes man ved at
brænde saadanne Materialier har kunnet opdage Glasset.
(Berichte d. d. chem. Gesellschaft, 1877, S. 912.)

A. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>