- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
294

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aug. Thomsen: Belysningsgassen fra Kjøbenhavns Gasværk undersøgt med Hensyn til Forbrændingsproducter, Indhold af Svovl og Brændværdi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

regelmæssigt, da Svovlsyrlingen er skadelig for Organismen, bevirker
Iltning af Metaller og affarver Tøier, ligesom den dræber
Planterne i vore Stuer.

Bestemmelsen af Gassens Brændværdi udførtes ved
Forbrænding af Gas i Ilt i et Vandcalorimeter. Calorimetri
var af Messing med et cylindrisk Forbrændingskammer af
Kobber, fra hvis nederste Deel udgik et Spiralsvalerør (af Kobber)
i stigende Vendinger, som udmundede over Vandet i et Hul i
Laaget, hvor det blev forbundet med Sugeapparatet.
Forbrændingskamret anbragtes vandtæt paa den conisk tilspidsede
øverste Ende af et lodret Rør, som gik igjennem
Calorimetrets Bund og foroven ragede noget ind i Kamret, i hvis
nederste ringformede Rum Fortætningsvandet samlede sig.
Forneden i dette Rør befæstedes en Prop, i hvis Gjennemboringer
Gasrøret og Iltrøret vare anbragte; den Tubus, hvori Kamret
udmundede foroven over Vandet, lukkedes med en gjennemboret
Prop, hvis Hul spærredes ved en lille Glasrude, som blev skudt
paatvers gjennem Proppen, saaat Gasflammen til enhver Tid
kunde iagttages ved Hjælp af et lille Speil, som var stillet
ovenpaa Calorimetrets Laag ved Siden af en tilsvarende
Aabning under en Heldning af 45° og altsaa kastede Billedet ud i
vandret Retning. Flammen i det lukkede Calorimeter kunde
altsaa controleres under Forsøget. For Thermometret, som var
inddeelt i 1/10°, og for Røreapparatets Stang fandtes tilsvarende
Huller. Hele Calorimetret (Sider, Bund og Laag) var indhyllet
i et tykt Lag Vat og bares af et Stativ. Vægten af Vandet
+ Calorimetrets Vandværdi (den Vægt Vand, som
calorimetrisk æqvivalerede Apparatets Metalvægt) udgjorde i de
forskjellige Forsøg fra 1818-1848 Gram. Nogle af Forsøgene
(3, 4 og 5) gjordes saaledes, at Calorimetrets
Slutningstemperatur laae ligesaa meget over Luftens Temperatur som
Begyndelsestemperaturen under samme, saa at Correctionen for
Calorimetrets Udvexling af Varme med Omgivelserne faldt
bort; ved de andre indførtes Correctionen, hvis Størrelse var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free