Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Glassets Evne til at opløse Metaller, Ilter og Salte og til atter at udskille dem i krystallinsk Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
metallisk Kobber. Men Spørgsmaalet belyses yderligere ved
Undersøgelse under Mikroskopet.
Ved en nærmere Undersøgelse af Rubinglas iagttager man,
at et aldeles eensartet, klart og gjennemsigtigt Glas er meget
sjældent; sees det mod Lyset eller lægges flere Plader ovenpaa
hinanden paa en mørk Baggrund, iagttager man skyagtige,
mørkere Partier, som skyldes udskilte Partikler. Disses Mængde
og Beskaffenhed afhænger nærmest af Afkjølingen. Blev nemlig
et Stykke Overfangrubin (et Fabrikproduct) i en Muffel holdt
nogle Timer paa en Varmegrad, hvorved det hverken blev
bøiet eller Kanterne afrundede, forandrede det heelt Udseende;
istedetfor gjennemsigtigt høirødt var Glasset nu uigjenemsigtigt
bruunt. Dette blev undersøgt under Mikroskopet, men paa en
Maade, som Ebell har benyttet ved den mikroskopiske
Undersøgelse af alle Glassorterne, nemlig baade i det
gjennemfaldende Lys og i det tilbagekastede, idet Lyset ved en Lindse
fraoven concentreredes paa Gjenstanden. Det gjennemfaldende
Lys viser Farven af den gjennemsigtige Deel og Omridsene af
de uigjennemsigtige Dele, det tilbagekastede Lys lader den
gjennemsigtige Deel forsvinde, men viser Farven af de udskilte
Dele. I det gjennemgaaende Lys iagttoges nu en lysegrøn
gjennemsigtig Grundmasse med bruunsorte Skyer, dannede af
tydelige Granulationer, i det tilbagekastede Lys seer Glasset
derimod ud som en rødglødende Masse, dannet af rødgule
glindsende Puncter i en Grundmasse af ubestemt mørk Farve.
Smeltes Rubinglas med mere end 1 Proc. Kobberilte, bliver
det bestandigt mere tilbøieligt til at blive uklart og faae en
levret Beskaffenhed og i Mikroskopet faae det beskrevne
Udseende, og det meest kobberrige Glas kom saaledes til at
indeholde 6,75 Proc. Kobber; det var smeltet af en Blanding af 3 D.
af det omtalte Blyglas, 1 D. Kobbertveilte og 2 D. metallisk
Tin. Undersøgelsen af de med saadanne vexlende Mængder
Kobberilte smeltede Glassorter viste, at der kunde fremstilles
alle Overgange fra Rubinglasset til Aventurin og Hæmatinon,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>